Bakkehussamlingen

Kiere, kiere Christiane!

Jeg længes usigeligt efter dig. Du vild[e] maaskee sige: Hvorfor har du da ikke været hos mig den hele Uge; men det maa du ikke. Om Formiddagen kan jeg jo ikke komme til vor virkelige Glæde, saalænge din Fader folder sig ud og om Aftenen – jeg veed ikke, ved det jeg saa længe har været der nogen Aften, saa gidder – saa undseer jeg mig – jeg veed ikke hvad jeg skal kalde det.
Ærgret mig har det ogsaa at du har været hos Ørsteds paa Tider jeg ikke var det. O hvor jeg ønskede dig nærværende i Aftes da Steffens var der og Sophie var saa munter og rask. Min eneste Trøst er at du maaske idag vil glæde din Øhlenslæger med at følge ud med ham til Bakkehuset. Jeg kan taale den Skiebne at være fraværende fra dig de andre Dage, nogenledes, men om Søndagen er det mig plat umuligt. Vil du // heller blive hiemme, saa kommer jeg dog til dig i Aften. Skulde du ud nogen Steder kiereste Pige da beder jeg dig indstændig ikke at lade det være for min Skyld thi saa kan jeg jo komme enandengang.
Lev vel søde Pige. Hils Carl. Din

A Øhlenslæger.

[På konvolutten:]
Til
Frøken Christiane Heger.