Bakkehussamlingen

Lyon 28 Oct. 1873.

Kjæreste Moder!

Kl 1 om Natten ankom jeg lykkelig her til Lyon efter at have tilbagelagt Veien i bedste Velgaaende sammen med 7 Nonner der kom fra Italien, og med hvilke jeg havde en livlig Samtale. – Lyon indeholder ei saa meget som jeg ventede, men da det er en yndig Bye er her jo nok at see en 2-3 Dage, jeg bliver her nemlig saalænge da jeg venter at kunde faae et Par Bestillinger af den Herre som jeg kjender fra min Reise i Orienten, der har modtaget mig paa den hjerteligste Maade, bedende mig blive et Par Dage da han saa gjerne vil vise mig Lyon, det er een af de rigeste Folk her – Igaar vare vi i Theatret og saae Wilhelm Tell, og imorgen skal jeg til Frokost hos ham, og har da bedet ham om han vil tage mine Studier i Øiesyn; Galleriet her indeholder ei meget og jeg tør vel sige, ingen særdeles gode Ting. – Jeg har det Gudsketak rigtig godt, og jeg har isinde paa Søndag Morgen at forlade Lyon for at gaae til Paris.- // der er desværre endnu stadig Colera omendskjøndt i ringe Grad – 53 som døe om Ugen er Gjennemsnitstallet og jeg haaber med Guds Hjelp, ved Forsigtighed at kunde komme godt fra det, jeg vil strax den næste Dags Morgen, efter min Ankomst opsøge Frøhlich, Moltke, og [..]dsmusen, saa at de viide at jeg er der og hvad der foregaaer med mig. – Det har her i Lyon været et forfærdeligt Veir med Storm og Regn, men nu kjære Moder er det lidt roligere og den blaae himmel med de funklende Stjerner skinner igjennem de forrevne tunge Regnskyer. Det har været mig af en stor Vigtighed at [..] have været samlede nogen Tid sammen dette Efteraar i Lausanne, det har været mig til stor Nytte og Glæde og til Beroligelse i enhver Retning. innerligere og varmere har jeg kundet knytte mig til Eder alle og har kundet udforske alt det gode og herlige i Eders Caractere. Du kjære Moder vil kanskee ofte have følt dig stødt ved mine altfor ligefremme Udta // lelser og tilkjendegivelse af min Mening er det kanskee Uret at jeg har gjort det? dog nei jeg troer det ikke, men at min Maade at udtale mig paa kanskee ei har været den finest valgte kan vel siges, dog der maa du tilgive mig, jeg beder i saa Fald om Forladelse, det kan vel ogsaa have sin Grund i at jeg altid har omgaaedes med Mænd. – Vi ere 2 mærkelige Caractere som ligne hinanden paa en Prik i enkelte Puncter, og som paa samme Tid differere indtil det yderste paa andre, og vi forfægte begge 2 vor Mening the den er […] og begrundet paa forskjellige Erfaringer. Det eneste som kanskee for mig har fordunklet din saa herlige Caracter ere de uharmoniske Modsætninger af Principer og Følelser som fremkommer hos dig. – og Du er derfor saa uforstaaelig for mange. Jeg vil med Korthed fremsætte dig hvad jeg her mener Du er den naiveste, reneste Quinde saa fiintfølende taktfuld i enhver Retning. – og paa samme Tid ved Leiligheder næsten berøvet al Fiinfølelse som der ellers betegner dig. – og det støder Du vil kanskee ei forstaae det, dog […] har // Exempler, plukke Blomster saa enhver kan see hvad der er Aarsagen, ja selv kan høre hvad der foregaaer, (dine tidlige Bade i frie Luft, saa man kunde see dig fra Srandbredden, din sommetider laden løben paa Hosesokker og selv endnu værre o.s.v. – Dernæst er Du den mest fintfølende Quinde hvad Skjønhedsands o.s.v. angaaer, men paa samme Tid er Du uordentlig, ja ofte utilladelig uskjøn paaklædt trods alt hvad Du har at kunde bruge og klæde dig i; efter din Rang og Værdighed. – Du er gavmild og rundhaandet indtil det yderste i det store, din Kjærlighed din opofrelse har ingen Grændser, i den Retning, og paa samme Tid er du som Modsætning kneben og tilbageholdende i Smaating, som dog egentlig ei vilde have stort at sige, men altfor ofte bemærkes af Publicum medens det andet store og ædle ei saa ofte bemærkes. – Ingen kan være noisom mere og mere tilfreds med lidet end netop Du, og

[Sidste del af brevet mangler.]