Bakkehussamlingen

[29.10.1813]

Kiæreste Grevebarn!

Det giør mig inderlig ondt, at De ikke er vel; men jeg haaber denne Gang, som altid naar De feiler Noget, at det ikkun vil staae kort paa; og at jeg snart skal see Dem staae for mig saaledes som Madsen i Dag meget enthusiastisk beskrev mig Dem.
Fra Mynster kan jeg hilse Dem meget; han kom just den Dag, vi havde glædet os ved hans Prædiken, og jeg havde den Triumph, at han, blot ved at have seet Henderson paa Universitetet, var bleven ganske indtaget af ham. Molbech kan jeg ogsaa hilse fra; han var med vor Greve henne at see // Fyrværkeriet, og kunde, efter Grevens G Beretning slet ikke see Dronningens og Carolines Navn brænde, uagtet han stod tæt ved det. Og endelig kan jeg hilse fra den nydelige Dons, som var her i Gaar med en stor Flaske Blæk, han havde lavet til mig; og som var meget ulykkelig over, at hans Paraply var gaaet itu den bevidste Dag, og han altsaa ikke kunde hielpe os ordentlig til Vogns; imidlertid takkede jeg ham dog ogsaa fra Dem.
Bliv nu ikke vred, at jeg oven paa alle disse Hilsner kommer med en næsviis Begiæring til Dem, den nemlig, om De ikke af Deres grevelige Kasse kunde undvære 100 ^de i nogle Dage. Men De maae for Alting ikke føie mig i min Begiæring, naar der er det Mindste i Veien, da jeg ikke er i ander-// ledes Trang, end at jeg ikke nænner at forlange flere Penge af Rahbek, end hvad han har givet mig, fordi jeg veed, det er ham lidt ubeleiligt netop i disse Dage. Tak for Handskemageren; jeg bestilte et Par extra fine Handsker hos ham til Mynster, men jeg glemte desværre hans Navn og Nummeret paa det Huus, han, boer i, i Ulkegaden.
Det glæder mig at den lille søde Patient – som jeg gierne vilde see over til, hvis Veiret ikke var saa glat, og jeg befandt mig en Smule bedre – efter Squirens Beretning er flink, og at den Begeistrede er saa villig til at være Vaagekone ifald charmanter Millemann ogsaa skulde
[Brevet er ufuldendt]