Bakkehussamlingen

Mandag Morgen.
[Tilføjet med anden håndskrift:] 1819

Kiæreste Hanne!

Jeg vilde igaar Aftes have skrevet baade til Dig og til Molbech, men saa kom Oehlenschläger og giorde mig det umueligt for hele Aftenen og ligeledes gik det mig i Forgaars med Franz Ahlefeldt. Nu kan jeg derfor kun i stor Korthed takke Dig paa mine egne saavel som paa Rahbek‘s Vegne, for Dit velsignede Brev, der var os til stor Glæde. Jeg længes meget efter Dig, og glædede mig derfor hvergang Nogen igaar fortalte mig, at Veien nu begyndte at blive god; og jeg blev derfor ret fortrædelig i Morges, da jeg saae det samme Søleføre igien der saa længe har kiedet mig; og jeg vilde bleven det endnu mere, dersom ikke Rahbek havde sagt mig, at han for sin Person ikke kunde være tient med Dit Besøg før efter Onsdag. Molbech behøver derfor ikke at frygte nogen nærforestaaende Bakkehuustour; men jeg har mere // Grund til at frygte, at maaskee ogsaa denne hele Uge kan forløbe, uden at en eneste Dag bringer mig det kiære Grevebarn.
Du maae endelig hilse Molbech fra mig, at det ikke er Ligegyldighed der er Aarsag i at jeg ikke har skrevet ham til siden jeg fik hans sidste Brev; thi endskiøndt jeg just ikke er meget brevskrivende, har jeg dog villet skrive til ham.
Lad mig endelig vide, hvordan det er med de søde Vergissmeinnichter, og hils dem tusinde Gange fra mig, og vær selv ligesaa ofte hilset af R., og af

Din
hengivne K: M: Rahbek.

E.S. Du veed vel, at Løvinden er kommen i Barselseng? Hun har været meget slet; men er nu – eller var i det Mindste igaar – i god Bedring.
Jeg beder Dig hilse Dine Forældre venligst fra os.

[På konvolutten:]
Pour
Mademoiselle H. Langberg.