Bakkehussamlingen

Bakkehuset d. 9 Mart: 1809

Gode Werlauff!

Vær ikke vred over, at jeg saa seent sender Dem Bøgerne tilbage, og bliv endelig ikke kied af mig, saa at De en anden Gang ingen Lyst har til at hielpe mig. Jeg har virkelig i adskillige Dage ventet paa Leilighed til at faae et ordentligt og sikkert Bud til Khavn, hvilket ikke altiid er saa let en Sag for mig, da jeg undseer mig ved idelig at benytte mig af mine Venners Tjenstagtighed i at ville gaae mine Ærinder. Nu takker jeg Dem uendelig meget for Laanet, og længes efter at høre af Deres egen Mund, at De ikke er vreed.

I Forgaars, da Veiret var saa smukt, troede jeg halvveis at det havde kunnet falde Dem ind at gaae herud. Nu bliver Veiret igien saa barskt, at jeg slet ikke anseer det for nogen Muelighed, at see Deres Løvte om at komme herud en Aften saa snart opfyldt. Nu I dette Øieblik bragte Carl mig en Hilsen fra Dem, hvilken fornøiede mig meget, og som jeg takker for. Skulde Veiret imod Formodning blive saa godt, at De kunde faae Lyst til at gaae herud en Aften, saa kan jeg trøste Dem med, at De let kan faae Selskab til at følges ind med, da Rahbek – der næsten uden Undtagelse kommer hiem hver Aften, det vil sige: betiids – altiid bringer en Adjutant ud med // sig, som skal ind igien inden Porten lukkes. Men om jeg end ikke – hvad jeg desværre frygter – tør vente Dem med den første Svale, vil jeg dog trøste mig selv med, at De alligevel ikke ganske glemmer

Deres hengivne Veninde,
K. M. Rahbek.

Jeg har glemt at sige Dem, at Oehl: rigtig nok har søgt eller – rettere – søger om at blive ansat ved Kunstacademiet, men at jeg har stor Grund til at formode, det ikke vil lykkes ham, da Abildgaard attraaer den Post. I visse Henseender var det upaatvivleligen saare gavnligt at have en Oehl: der, men jeg tiltroer ham dog alligevel ikke den Gave, at kunne virke paa ganske raae Mennesker, og ønskede derfor heller[e], at Regieringen vilde give ham Penge, indtil den kunde skabe en Post, der vilde convenere ham ganske, hvilket jo ikke kan være saa vanskeligt, synes mig. Efter hans seeneste Breve have vi Ret til at vente ham med den første Vaarsoel, men jeg kiender for vel hans Tilbøielighed til at groe fast et Sted, og hans Frygt for Rei at reise, til, at jeg skulde troe paa hans Hiemkomst, før jeg seer ham.

[På konvolutten:]
S.T.
H^r Doctor og Bibliothek Secretair Werlauff.
Hjørnet af Laxegaden og Sqvalder-Gaarden N^o 195 1ste Sahl.
Hermed en Pakke.