No. 294 af 593
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Kamma Rahbek før april 1816 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen er usikker, men er foretaget ud fra dels oplysningen om, at Wilhelmine og E.C.Werlauff er gift dels Werlauffs svar 14.4. (s. 47), hvoraf fremgår, at han endnu ikke er flyttet. Da flytningen til Vestervold 208 (nuværende Vester Voldgade 27), fandt sted i april 1816, må brevet være skrevet før denne tid.

E.C. Werlauff
Original
Dokumentindhold

Kamma Rahbek sender E.C. Werlauff Wilhelmines strikketøj. Hun ville gerne selv være kommet med det dagen efter hans besøg, men havde travlt med at pleje sine syge og glemte at give Stine det med. Kamma spørger, om han kunne tænke sig at tage lægen Brandis’ søn i huset. I fortsættelsen af brevet lørdag morgen skriver hun, at hun gerne vil vide besked hurtigst muligt. Selv om hun kommer ind til byen i eftermiddag, har hun ikke tid til at komme til Werlauff, fordi hun skal besøge Lunzi, der ligger syg, og hun skal også besøge sin fader og tante Drewsen, men de kan måske tale sammen hos Brøndsted.


Fredag Aften [før april 1816?]

Kiæreste Werlauff!

De maae ikke troe, at jeg har biet 8 te Dage med at sende Mine hendes Strikketøy, for at kunne sende det en Løverdag; thi ihvorvel De rigtig nok har bragt mig til at holde mere af Løverdagen, end jeg nogensinde tilforn har giort: saa maae jeg dog tilstaae, at jeg ikke troer, jeg nogensinde vil gaae saa vidt heri, at jeg indskrænker mig til blot om Løverdagen at tænke paa Dem og Mine. Gierne havde jeg Dagen efter Deres sidste kiære Løverdags-Besøg selv bragt dette Strikketøy, som jeg forresten helst havde beholdt som et Pant, den kiære Mine selv skulde løse; men den Dag havde jeg saa travlt med alle mine Syge; og da jeg kom saa tidlig afsted om Morgenen, glemte jeg ogsaa at give Stine det med, ligesom jeg ogsaa glemte det de følgende Dage fordi jeg havde giemt det. Først nu i denne sildige Aftenstund – da Egernet allerede nogen Tid har været i Seng – kan jeg komme til at forklare min Seendrægtighed, og tillige – skiøndt dette kun i største Korthed – betroe Dem en Løve-Idee, jeg har faaet med Dem i denne Tid, men som jeg rigtig nok frygter, De ikke vil entrere i. Denne er nemlig ikke meer eller mindre, end at jeg vilde forføre Dem til at paatage Dem en lille Løve-Unges Opdragelse og Underviisning. Jeg blev i Søndags anmodet om, enten at skaffe en duelig Lærer til // bemeldte Løve-Unge eller recommendere en Skole eller anden Indretning, hvor man kunde sende ham hen; men da jeg holder meget af den lille Løve, raader jeg af al Magt fra at lade ham blive hiemme iblandt de ældre Løver, som hver paa sin Viis, ved at ville opdrage ham, kun fordærve ham; og jeg veed ingen Redning, hvis ikke en Mand, som De, vil tage sig af ham. Løve-Ungen er af Naturen meget begavet og dertil saa god og lærvillig som det er mueligt at være; men han er dog en Løve, der absolut maae tæmmes Noget, hvis Løve-Kraften ikke skal tage en fornyet Overhaand. Den gamle Løve er saare indtaget af min Idee; men jeg har naturligviis slet ikke givet ham noget Haab, da jeg nok kan begribe, at De kan have mange Skrupler; og jeg desuden kun en eneste Gang, og det endda kun meget løseligt har hørt Dem tale om, at De nok vilde tage en Dreng i Huset, naar De kom til at boe hos min Broder, saa De fik mere Plads. Men der kan da aldrig være noget forseet i at jeg spørger Dem, om De kunde ville entrere i dette Løve-Forslag, samt hvilke Deres Betingelser var i saa Fald vare.

Løverdag Morgen.

Til det jeg i Aftes – rettere i Nat – skrev maae jeg endnu tilføie, at jeg ønsker mig saasnart som mueligt underrettet om Deres Meening i Henseende til denne Løve-Plan. Jeg kommer med Guds Hielp til Byen i Eftermiddag; men jeg seer ikke hvorledes jeg skal overkomme at komme til // Dem og Mine; thi jeg har maattet forpligte mig til at være et Par Timer hos min stakkels, syge Græker – der dog nu, Gudskeelov, er i Bedring – som daglig sender Bud efter mig og ligger i Sen¬gen og skriver med Blyant: vien presto, cara Signora Rahbek, e porta del ristoro a lui, che con impazienza L’ attende, non lo lasciar attender lungo tempo, poiché questo ê, v’assicuro, tirannia etc: etc: De seer altsaa selv, hvor nødvendigt det er at jeg kommer; var det kun crudeltà jeg giorde mig skyldig i, saa kunde jeg endda nok bære det; men tirannia er mere, end jeg bør lade mig beskylde for. Derfor maae jeg desværre afsted; men da jeg har Vogn herude fra; og jeg desuden dog maae see til min Tante, og min Fader, som jeg ikke har været hos, siden den Dag jeg var de Par Minuter hos Dem: saa bliver der atter denne Gang ikke at tænke paa at komme til Dem og Mine, thi naar jeg nu kommer vil jeg dog være en Times Tid hos Dem. Men maaskee, at De kunde giøre et lille Løb op hos vor gode Ven, Brønsted, saa vi der kunde tale sammen om Løve-Væsenet; Imellem 5 og 7 er jeg der vist, haaber jeg. Nu har jeg ikke Tid til at sige Dem mere denne Gang. Lev nu vel og omfavn den søde Mine fra mig, og undskyldig dette ynkelige Løverdags Besøg.

Deres
hengivne K: M: Rahbek.

E. S. Egernet, som hilser venligst, sender Dem Deres lille Stump Papir tilbage, fordi han troer, at det der staaer paa den anden Side kan være Dem af nogen Betydenhed.

Kommentarer

Brevet er første gang trykt i Bjørn Kornerup: “Brevveksling mellem Camma Rahbek og E.C. Werlauff 1808-1818”, i: Frederiksberg gennem Tiderne, bind 4, 1952, 44-46

Personer
P.O. Brøndsted · Conrad Lunzi · Stine Nielsdatter Olsen · Knud Lyne Rahbek · Wilhelmine Werlauff
Sidst opdateret 29.11.2013 Print