Bakkehussamlingen

Kiæreste god’ Søster!

Da Du har faaet mit allerførste Arbeide af fiin Pap, synes mig ogsaa billigt, at Du faaer det første af grov Pap, endskiøndt det vist nok kun er et meget mislykket Forsøg af solid Pap-Arbeide, som egentlig heller ikke mine svage Kræfter strækker til. Imidlertid har jeg slidt, som en Hest, og Kræfterne jeg har anvendt derpaa, er dog altid et lille Offer, jeg bringer min god’ Søster. Men derfor er det ingenlunde min Mening, at den skal giemmes i en Skuffe; tvertimod har jeg betænkt, at det var en ganske beqvem lille Skole-Æske for Lotte til smaat brodere Arbeide, og det skal inderligt fornøie // om hun maae og vil bruge den dertil.
Forresten maae Du ingenlunde troe, at Du blot skal have mine første Forsøg; thi det er saa langt fra min Mening, at jeg tvertimod ret speculerer paa, hvorledes jeg ret skal erhverve mig Duelighed nok for at forfærdige en baade solid og smagfuld Æske til Dig, som bedst [af] alle Mennesker forstaaer at skiønne paa Faders solide Pap-Arbeiders Fortræffelighed. Men først maae jeg have al min Æske-Giæld af Halsen, og det haaber jeg snart at kunne, da jeg har foresat mig, at giøre et Stykke færdig hver Dag.
Jeg vil dog haabe, at Louis Brandis rigtig bragte // de to smaa bitte Æsker som Oehlenschlæger glemte i Søndags!
Nu kan ikke her [?] – altsaa lev vel jeg Jacobe! og hils Oehl: og alle Dine kiærligst fra

Din
god Søster.