Bakkehussamlingen

Bakkehuset d. 3 Dec:

Kun som en venlig Morgenhilsen skulle disse Par Ord, jeg nu kan skrive til Dem med min Langelænder, være at ansee; og jeg haaber ogsaa sikkert, at de som en saadan ikke ville blive Dem uvelkomne, endskiøndt de forresten Intet kunne sige Dem. Hvad er vel ogsaa rimeligere, end at jeg, paa den første Vinterdag, efter en for mig alt for forfriskende c: kold Nat, tager min Tilflugt til noget Opvarmende? og dette er sandelig De, min gode, kiære Ven, fordi jeg veed, De ikke som de Mange, men som de faa Udvalgte af Hiertet have Rahbek og mig kiær, hvad enten De af udvortes Omstændigheder lade Dem afskrække fra at komme til os, eller, som paa den senere Tid, oftere glæde os med Deres Nærværelse. For dette Sidste er jeg Dem virkelig taknemlig; men vil dog ikke at min Tak skal være at ansee som en Forpligtelse for Dem til at fortiene ny Tak. Thi jeg elsker formeget min egen Frihed til at jeg skulde ville giøre Nogen Skaar i Andre deres; og kun hvad der flyder let og utvungent er mig kiært. Kom derfor kun, naar Lysten driver Dem, og vær overbeviist om, at De altid er mig og Rahbek inderlig velkommen; og om jeg end kunde ønske, at De vilde give mig Leilighed til engang at giøre, hvad der i det spiellerupske Sprog kaldtes: Figurer af Dem, for ved udvortes Tegn at vise den Priis, jeg indvortes sætter paa Dem: saa vil jeg dog ogsaa taalmodig finde mig i, om De fremdeles giør mig dette reent umueligt. Dette // er Alt hvad jeg i denne Skynding, og med mine umaneerlige Kragefiær kunde og vilde skrive. Forresten ønsker jeg Dem at De maae befinde [Dem] bedre end jeg, der vel efter mit Befindende at slutte kunde have Grund til at troe, at jeg gaaer med den langbergske Feber i Kroppen, som jeg ogsaa troer Molbech har og fortiener at have.
Lev nu vel til vi sees og, undskyld dette Hastværksbrev!

Deres
forbundne K: M: Rahbek

[På konvolutten:]
S: T:
Herr Professor Werlauff.