Bakkehussamlingen

Kiære Søster

Tak for din Seddel i gaar, den glædede mig ikke lidet, ved at melde din bedring, da jeg af Dobbelte Aarsager maatte interessere mig for samme som jeg nok nærmere mundlig skal lade dig vide – - den glædede mig, de[t] er sandt! men den kolde Tone som herskede deri, dog som jeg ikke ønskede skulde have Sted imellem os, mishagede mig ikke mindre.
For der første maae jeg sige dig at Betænkninger ikke var nødvendig da Sedlen var Ordet til dig, hvis ikke vores Moder var hiemme for det andet, Menneskers Helbred var mig aldrig ubetydelig, isærdeles naar disse var Moder, og Søster. – 3^die siger du, til din store Forundring ”at den ene angik dig,[”] – troer du da at jeg nogensinde var Ligegyldig ved det som angik dig, – Nej! om just ikke Vittigheden spiller paa mine Læber, eller kunstlede Ord ikke flyder fra min Mund, saa forsikrer jeg dig at mit Hierte, altiid slog, og slaaer med Broderlig Varme for dig – - Men hvortil disse forsikringer, og hvortil alt dette, maaskee var du i ondt Lune, eller kiedsommelig, (som du selv siger,) da du skrev den Seddel, og hvad veed man da hvad man giør – Nu! jeg er god igien – og du med, ikke sandt! det overbeviiser du mig om i Morgen, med et par Linier – - Og saa spørger jeg dig – how have you Sleept last Nihgt. – da forslaaer du mig nok ikke sandt –
Du veed vel at Madam Rosing og Jette, er kommen herud, og at jeg naturligviis ikke kommer til Byen føren di, som nok bliver paa Tiirsdag – jeg maae derfore bede dig sende mig, mine Skindbuxer; hals Klud, et par Strømper og de smaae Støvler, med Christian.
hilsen til min Moder og Christiane forresten Lev vel, jeg forbliver

din hengivne Broder
P: Heger

d 19 December

Da jeg var een af de medskyldige i, at der blev skrevet ind og spurgt om Deres og Deres Moders Helbred, fik jeg og baade Lov at læse Deres Tanteseddel, og at sætte et Par Linier under Svaret derpaa. Havde De tænkt lidt paa, at der var Mennesker herude, som Deres Velgaaende og Velbefindende var vigtigt og kiært, De havde uden Tvivl neppe enten fundet det var Deres Troe[?], at glæde disse med den Tidende, at De var bedre, eller anseet den Forsigtighed for kiedsommelig som De anvendte til at forekomme en alvorlig Sygdom, De selv tilstod at være bange for.
Af Deres Broders Brev, som jeg ikke har læst, har De formodentlig erfaret, at Moegaard i Gaar havde det velsignede Indfald, at bringe gode Moder og Jette herud; hvilket naturligviis bidrog til, at min 18 ^de December i Gaar blev det gladeste, den i lang Tiid har været. Jeg har begyndt mit nye Aar vel, vil De det skal saa blive ved da vaag over Deres Helbred, og lær ogsaa De engang at see Dem selv med Deres Venners Øye. Tusinde Hilsener til Deres Moder, Fader, og Søster; og – hvis det ikke skulde være Dem alt for kiedsommeligt, da see at befinde Dem vel i Morgen, da jeg haaber at have den Fornøielse at see Dem.

Deres Rahbek I G Heger[?]

[På konvolutten:]
Jomfrue K M. Heger