Bakkehussamlingens indhold

Bakkehussamlingen er en internetbaseret database, hvor en stor samling af samtidige skriftlige kilder fra 1700- og 1800-tallet løbende transskriberes, kommenteres og offentliggøres. Mange af kilderne har relation til ægteparret Rahbek og personkredsen omkring dem. Den fysiske samling, som har givet navn til den virtuelle, er primært opstået som følge af de mange og omfattende donationer af især breve til Bakkehusmuseet siden dets åbning i 1925, læs mere herom i Bakkehussamlingens historie.

Ud over breve, der som sagt udgør størsteparten af samlingen, består Bakkehussamlingen af forskellige manuskripter i form af både dramaer, digte og prosastykker af varierende længde, samt af forskellige andre dokumenttyper, som ikke falder ind under de første to kategorier. Det kan være både hilsener med hårlokker og købmandsregninger, hvor den umiddelbart eneste fællesnævner er, at de er samtidige skriftlige vidnesbyrd om Rahbekkerne eller medlemmer af Bakkehuskredsen eller vidnesbyrd om det borgerlige og litterære miljø i 1700- og 1800-tallets Danmark.

Den fysiske Bakkehussamling rummer ca. 12.000 breve, manuskripter og dokumenter af forskellig art, som alle er blevet skannet eller fotograferet i 2012-14 som led i en storstilet indsats for at digitalisere kulturarven på Frederiksberg, både med henblik på formidling og sikring for eftertiden. Bag digitaliseringsprojektet står Frederiksberg Kommune.

Bakkehussamlingen på nettet udbygges løbende med materiale fra den fysiske samling, og det vil som udgangspunkt være materiale fra Arkiv 1 og 2, som prioriteres højest. Disse to dele af samlingen indeholder bl.a. de kilder, som knytter sig Bakkehuskredsen, og vurderes som de væsentligste, se også under Bakkehusets historie.

I det følgende vil navnet Bakkehussamlingen, medmindre andet er angivet, referere til den virtuelle samling, altså databasen.

Fra én database til en anden

Den virtuelle Bakkehussamling er ikke en ny tanke. At gøre en stor og spændende brevsamling tilgængelig for alle interesserede gennem en brugervenlig internetbaseret database har længe været et ønske fra såvel Bakkehusmuseet som Frederiksberg Bibliotek, se under Bakkehussamlingens historie.

Vi har været så heldige at få lov til at bruge skabelonen fra Arkivet, Thorvaldsens Museums flotte database, eller virtuelle tilbygning skulle man måske sige, hvor man med indgang fra museets hjemmeside bl.a. har offentliggjort Thorvaldsens efterladte breve og papirer.

Den måde, hvorpå man hos Thorvaldsens Museum havde valgt at præsentere materialet, var, ud over at det var visuelt flot og brugervenligt, yderst interessant for os, idet Bakkehussamlingens indhold har betydelige lighedspunkter med Arkivets, hvor kernen netop også er brevvekslinger fra 1800-tallet.

I tæt samarbejde med databasens designer, it-firmaet Oncotype, kunne vi i 2012 gå i gang med at lave de tilpasninger, der gjorde databaseskabelonen til Bakkehussamlingen, og som tog højde for de væsentlige forskelle, der trods alt er på de to samlinger.

Bakkehussamlingen er ikke som i Arkivet centreret omkring en enkelt persons liv og værk, snarere er det nedslag og øjebliksbilleder i mange forskellige menneskers liv i perioder af varierende længde.
Vi har ikke i nævneværdigt omfang bestræbt os på at finde og indhente manglende dele af korrespondancer og deslige. Der vil omtales, henvises og linkes til materiale, som befinder sig andre steder, hvis det har relevans for materialet i Bakkehussamlingen, men i det store og hele vil vi lade samlingen tale for sig selv i al sin fragmenterede glans.

Faksimilerne

En væsentlig del af præsentationen af Bakkehussamlingen er billedmaterialet eller faksimilerne af de originale kilder, og de har derfor fået en fremtrædende plads på siden, når man bevæger sig ind i hvert enkelt dokument.

Opsætningen, skriftens sirlighed eller mangel på samme, blækklatter der afslører en dvælen eller en tøven, overstregninger, der afslører hastværk eller usikkerhed, den vedlagte hårlok eller den lille rørende blomstertegning er alt sammen spor, der sammen med det skrevne fortæller noget om det menneske, der skrev og det menneske, der blev skrevet til. De er spor, der kan tolkes og omtolkes, men de gør brevet levende for os her 200 år efter, blækket tørrede på papiret.

Bakkehussamlingen fortæller også i høj grad en historie om det fysiske brev og brevskrivningens tid, og sammen med transskriptionerne udgør faksimilerne kernen i Bakkehussamlingen.

Forskning og formidling

Bakkehussamlingen er en invitation til alle interesserede til at dykke ned i en spændende tid, hvor vores moderne samfund synes uendelig langt væk og samtidig er ved at formes. En tid med store samfundsmæssige og industrielle omstyrtninger, en tid hvor kulturen blomstrede, ikke mindst fordi, den blev tilgængelig for mange flere. Middelklassen, borgerstanden voksede sig stærk og indflydelsesrig og kom i høj grad til at sætte dagsordenen på alle fronter. De skrev digte, dramaer, noveller, faglitteratur, anmeldelser, nyheder og formulerede en begyndende kritik af den eksisterende orden. De korresponderede, om både stort og uendelig småt. Bakkehussamlingen er en del af den fortælling, og derfor er den interessant for den brede danske befolkning. Vi forsøger at formidle den, så den er let tilgængelig og let at navigere i for de fleste.

Gennem tiden har dele af samlingen været genstand for granskning og forskning, og flere af brevene er udgivet blandt andet som dele af korrespondancer. Med lanceringen af Bakkehussamlingen på nettet ønsker vi at skabe et samlet overblik over materialet samt øge tilgængeligheden for alle, ikke mindst forskere og studerende. Det er vores overbevisning, at der stadig er meget guld at grave op i Bakkehussamlingen, og efterhånden som databasen tager form, vil hidtil usete, eller i hvert fald ugranskede, breve og dokumenter komme for en dag. Der vil uden tvivl være materiale til spændende forskningsprojekter og cand. mag.- samt ph.d.- specialer.

Det enkle design og de forholdsvis overskuelige søgefunktioner gør databasen velegnet som formidlingsgrundlag til elever i gymnasiet og folkeskolens ældste klasser, og det indblik eleverne via Bakkehussamlingen kan få i 1700- og 1800-tallets brevkultur kan fungere som et godt og udfordrende supplement til dansk- og historieundervisningen. Materialet inviterer til at arbejde med at forstå det skrevne og sætte det ind i en litterær og historisk kontekst samt at reflektere over ældre og moderne kommunikationsformer. Læs mere om museets aktuelle formidlingsprojekt om 1800-tallets brevskrivning for gymnasieelever her.

Opbygning og navigation

Bakkehussamlingen er opbygget med henblik på at skabe en forholdsvis logisk og ubesværet adgang til de skriftlige kilder samt via links lede brugeren videre til andet relevant materiale, både af primær og sekundær karakter.

Bakkehussamlingen er inddelt i fem hovedkategorier: Samlingen, Tidslinje, Emner, Personer og Om Bakkehussamlingen. Den første kategori udgør den centrale, kildebaserede del, hvor de primære kilder kan søges og hentes frem, og de næste tre kategorier udgør de understøttende, sekundære dele. Endelig indeholder Om Bakkehussamlingen en række formalia som f.eks. denne indføring i Indhold og opbygning, Udgivelsesprincipper og en artikel om Bakkehussamlingens historie.
De fem kategorier vises altid i bjælken foroven, som ses på alle Bakkehussamlingens sider, så man hurtigt kan orientere sig og navigere derhen, hvor man vil. Ved klik på en hovedkategori kommer tilknyttede underkategorier til syne.

Hvid markering af en kategori eller underkategori i den okkerfarvede bjælke angiver, at man befinder sig i denne kategori.

Hovedkategorierne er forbundet på kryds og tværs af en mængde links, der kan føre hen til supplerende oplysninger i andre kategorier.

Hovedsøgesiden/Samlingen

Bakkehussamlingens forside er samtidig den centrale søgeside, hvor der under Søg i samlingen kan fritekstsøges samt søges med indsnævret søgefelt, altså med avanceret søgning. Søgeresultatet, og det vil sige de skriftlige kilder, vises på forsiden, og der kan herefter klikkes ind på de enkelte dokumenter via dateringen/tidsangivelsen eller en eventuel titel.
Søgefunktionen på forsiden vil, hvad enten det drejer sig om en fritekstsøgning eller en avanceret søgning, på nuværende tidspunkt kun kunne bruges til søgning blandt de skriftlige kilder og ikke til søgning i tidslinje-, emne- eller personkategorierne, så ønsker man hits i disse kategorier, må man søge særskilt i dem. Mere herom senere.

De avancerede søgefunktioner er lagt an på at være så selvforklarende og brugervenlige som muligt, men har man brug for hjælp eller ideer til søgninger, kan man med fordel læse Søgetips, der ligger som en selvstændig søsterkategori til denne indføring i indhold og opbygning. Her kan særligt præsentationen af de såkaldte ’boolske operatorer’, AND, OR, NOT og * være nyttig.

I underkategorien Samlingen år for år kan der hentes dokumenter frem fra et givent år i kronologisk rækkefølge. Det kan være interessant, hvis man eksempelvis ønsker at vide, hvad der ligger transskriberet materiale fra perioden omkring indførelsen af trykkefrihedsforordningen i 1799, men det er naturligvis en kategori, som først for alvor får sin berettigelse i takt med udbygningen af det offentliggjorte materiale.
Man kan altid vende tilbage til hovedsøgesiden ved klik på Samlingen i den okkerfarvede bjælke foroven.

Den enkelte kilde – dataopsætning

Når man fra søgefeltet klikker sig ind på det enkelte brev, manuskript eller dokument vil den række af data, der udgør præsentationen af kilden, komme til syne.
En del af dataene er obligatoriske og vil altid ses, såsom billeder af kilden og en transskription, mens andre afhænger af, hvilke oplysninger, vi på nuværende tidspunkt har valgt eller haft mulighed for at lægge ind i databasen.
Nedenfor gennemgås de forskellige datatyper i den rækkefølge, de i så fald vil optræde, når der klikkes ind på kilden i søgefeltet.

Dokumentstatus

Angiver hvilken type af dokument, der er tale om, og der skelnes mellem brev, manuskript og andet dokument. Den sidste type omfatter strengt taget alt det materiale, som ikke hører til de to første kategorier, og er således en meget bred vifte af kilder, lige fra små skitser og notater til købmandsregninger og skøder. Betegnelser som varia eller miscellaneous kunne også være dækkende for denne gruppe.

Afsender, modtager

For alle breves vedkommende vil der øverst i posten være angivet en afsender og en modtager, hvis disse fremgår af brevet eller er kendt på anden vis. Hvis der klikkes på navnene ledes man til de forholdsvis korte biografier, som findes under Personer. Et lille kryds [+] efter navnet indikerer, at der findes uddybende oplysninger om forsendelsen, såsom afsender- og modtagersted eller eksempelvis om segl er anvendt. Oplysningerne fremkommer ved klik på krydset.

I søgefeltet på forsiden kan der under avanceret søgning vælges fra lister over samtlige registrerede afsendere og modtagere til indsnævring af søgefeltet.

Ophavsmand/nøgleperson

Når det drejer sig om manuskripter og andre dokumenter vil der som regel være angivet en ophavsmand eller i visse tilfælde en central person for dokumentet, en såkaldt nøgleperson. Eksempelvis ville den døbte som oftest være angivet som nøgleperson for en dåbsattest, snarere end præsten vil være angivet som ophavsmand.

Ligesom for afsender og modtager gælder det, at navnet leder til en præsentation af personen, og at et kryds [+] efter navnet indikerer uddybende oplysninger om det skrevne dokument, f.eks. i form af stedsangivelse og information herom. På forsiden kan feltet under avanceret søgning ligeledes indsnævres med valg fra en liste over de mulige ophavsmænd i databasen.

Datering og dateringsbegrundelse

Dateringsfeltet vil altid være udfyldt, og hvis en datering i første omgang er umulig at foretage, vil der stå u.å. (forkortelse for uden år) i stedet for en dato eller et årstal. Det vil også forekomme, at der er angivet en omtrentlig datering i kantede parenteser efter u.å.
Ligesom for kategorierne ovenfor gælder det, at et lille kryds [+] efter datoen markerer, at der er uddybende information ved klik på krydset. Især ved ca. -datering er der ofte supplerende oplysninger om dateringsgrundlaget.

Værktitel

Er der angivet en titel eller overskrift, hvilket som regel er tilfældet for manuskripter, men også kan forekomme ved breve og andre dokumenter, er det titlen i stedet for dateringen, der leder brugeren videre fra søgefeltet til det enkelte dokument.

Hvis titlen ikke er angivet i originalmanuskriptet, kan den være almindeligt kendt eller kendt andetsteds fra og dermed få plads som værktitel. Titlen på et digt eller en sang er ikke sjældent første 1. verslinje, og derfor vil 1. verslinje som regel være sat ind som titel, hvis denne er ukendt.

Faksimiler

Brevet eller dokumentet som fysisk genstand er som sagt en vigtig del af præsentationen, og derfor er placeringen af de digitale gengivelser af originalen øverst på siden i posten valgt med omhu.
Øverst i hver post ses således et preview af hver skannet side i originalkilden.

Ved klik på de enkelte previews fremkommer en større boks, hvor der kan bladres fra side til side samt hentes en højere opløsning af den enkelte side. Der vises op til 5 prewiws ad gangen. Består kilden af flere sider, er det nødvendigt at bladre frem og tilbage på symbolerne > og < som ses før og efter rækken af prewiews. Dette er særligt aktuelt for visningen af manuskripter.

Som regel er opløsningen i boksen høj nok, til at det skrevne kan verificeres, men ønsker man at nærlæse, studere skriften eller fornemme brevets tekstur, må man klikke på Hent original. Ved behov for meget høje opløsninger, f.eks. i form af Tiff-filer kontakt da venligst Bakkehusmuseet. Se også Copyright.

Dokumentindhold

Under faksimilerne kan man under overskriften Dokumentindhold, få et hurtigt indblik i, hvad teksten i dokumentet handler om. Ved kortere tekster er dokumentindholdet ofte angivet som et lille resumé, og ved længere tekster snarere som en række overskrifter over de forskellige indholdsdele eller en oversigt over de temaer, som slås an i dokumentet.
I feltet vil også kunne forekomme korte uddybende oplysninger om f.eks. en særlig relation mellem afsender og modtager af et brev, en særlig begivenhed, som har givet anledning til, at et digt blev skrevet eller lignende.

Der er således ikke helt så stringente regler for, hvordan dette felt er udfyldt, da formen i høj grad afhænger af materialets art, men det er tanken, at Dokumentindhold skal forberede læseren på mødet med selve kilden, både i faksimile og i transskription.

Transskription og fodnoter

Under Dokumentindhold ses transskriptionen, dvs. gengivelsen af kildeafskriften, i et svagt gråt felt, som grafisk udskiller den fra siden.
Afskriften er gjort så tekstnær som muligt, ‘faksimilenær’ kunne man sige. De nærmere detaljer og overvejelser i forbindelse med gengivelsen kan læses i afsnittet Udgivelsesprincipper.

Den klassiske fodnote ses i stedet for et opløftet tal i transskriptionen som opmærkning af det kommenterede ord, så noten ved klik på ordet fremkommer til højre for transskriptionsfeltet. Hvis der til et givent ord knytter sig en fodnote, vil ordet være blåt.
Som oftest vil fodnoterne være ordforklaringer, der skal lette læsningen og forståelsen af teksten.

Personnavne, herunder også kælenavne, de såkaldte bakkehusnavne, vil første gang, de optræder i kilden være behæftet med en fodnote med en ganske kort præsentation samt personens fødsels- og dødsår. Optræder personen i databasens portrætarkiv under Personer, vil der i noten være et link til det enkelte portræt.

Kommentarer

Hvis brevet, manuskriptet eller dokumentet er udgivet, vil det ofte være nævnt i kommentarfeltet, og der vil henvises til den pågældende udgave.

I feltet kan ligeledes ses korte bemærkninger eller beretninger, der medvirker til at udvide forståelsen af det skrevne, hvorved de adskiller sig fra fodnoterne, som i højere skal lette læsningen undervejs.
Det er her de kuriøse betragtninger eller små apropos-bemærkninger, som er aktuelle for teksten, findes, og således kan fungere som en slags fodnoter til det samlede brev eller dokument og sammen med dokumentindholdet hjælpe med at indsætte teksten i en personlig, litterær og eller historisk kontekst.

Proveniens

Som det fremgår af afsnittet om Bakkehussamlingens historie er store dele af samlingen doneret af navngivne personer uden at det dog nødvendigvis er noteret, præcis hvilke breve og dokumenter, der indgik i en given donation. Ligeledes er dokumenternes historie, før de indgik i en samlers eller et familiemedlems arkiv, ofte ukendt.

Det er derfor ofte ikke muligt, at angive særligt uddybende proveniensoplysninger, og ofte vil feltet ikke være udfyldt, men dukker der nye informationer op, f.eks. i museets eget arkiv, som står for en digital registrering, vil de naturligvis løbende offentliggøres under Proveniens.

Arkivplacering

Refererer til den nuværende arkivplacering på Frederiksberg Bibliotek samt den midlertidige arkivplacering på museet, indtil samlingen flyttes tilbage til museet i en overskuelig fremtid. Se også afsnittet om Bakkehussamlingens historie.

Andre referencer

Her noteres relevant sekundærlitteratur eller supplerende kilder i form af bogudgivelser eller artikler. Der kan også henvises til andre hjemmesider.

Emneord

Emner, som redaktionen finder relevante for dokumentet, kan tilknyttes via et såkaldt emneord, som samtidig udgør et link til databasens emnebank, se mere under Emner.

Emneordet kan også fungere som en slags overskrift, der knytter eksempelvis en række af breve sammen, som f.eks. Forlovelsestidens breve mellem Adam Oehlenschläger og Christiane.

Omtalte personer

Personer, der optræder i kilden, men ikke er afsender, modtager eller ophavsmand, vil som regel være tilknyttet en fodnote med et eventuelt link til vores ‘portrætsamling’, se under Transskription og fodnoter. De portrætterede personer vil samtidig angives i form af links nederst på siden, så man her får et samlet billede af personskaren, som omtales i kilden.

Tidslinje

På vores tidslinje kan man få et hurtigt overblik over store skelsættende begivenheder i det tidsspand, Bakkehussamlingens materiale falder inden for. Vi har valgt at skelne mellem forskellige begivenhedstyper: Internationale og nationale begivenheder, begivenheder, der knytter sig til en bestemt person eller persongruppe og vigtige litterære begivenheder. Den sidste begivenhedstype kan ud over tekstudgivelser omfatte skelsættende kulturelle events, som udspringer af en litterær produktion, f.eks. opførelser af skuespil, vaudeviller m.m.

Det er umiddelbart mest de personrelaterede begivenheder, der afspejler sig i brevene i samlingen, men ofte udvides læseoplevelsen, hvis man samtidig kan orientere sig i det samfund, som er brevskriverens virkelighed.
Særligt for de nationale og internationale begivenheder, gælder det, at rubrikkerne er meget korte og blot er tænkt som afsæt og inspiration til at søge yderligere viden.

De personrelaterede og litterære begivenheder på tidslinjen kredser i særlig grad om medlemmer af det, man kunne betegne som den danske åndselite i Guldalderen. Der er dog ofte sammenfald med den personkreds, som optræder i breve og dokumenter i samlingen, hvoraf mange tilhørte den såkaldte Bakkehuskreds.

Vi har valgt ikke at linke internt mellem samling og tidslinje, men et fritekstsøgefelt giver mulighed for at søge på eksempelvis navne eller begivenheder. F.eks. vil en søgning på ’Heiberg’ fremstille en række centrale nedslag i familien Heibergs liv samt flere af familiemedlemmernes epokegørende litterære produktioner, jfr. følgende link.

I underkategorien kan begivenhederne hentes frem år for år. Visningen af posterne under et enkelt årstal kan indsnævres ved at fravælge en eller flere af de 4 begivenhedstyper i bjælken.

Tidslinjen udbygges løbende i takt med, at materialet registreres i databasen.

Emner og referenceartikler

Bakkehussamlingens emnebank består af en række emneord samt korte beskrivelser og uddybninger af hvert emne. Emnerne dikteres som oftest af materialet og knyttes så igen til nye dokumenter, hvor redaktion og medarbejdere på databasen måtte finde dem relevante.

Klikker man på kategorien Emner, befinder man sig automatisk i underkategorien Emneord, hvor de enkelte emner kaldes frem ved at vælge deres begyndelsesbogstav. Der kan ligeledes fritekstsøges.
Til de enkelte emner kan knyttes såkaldte referenceartikler, som er længere og mere uddybende artikler inden for emnet. De vil primært være produceret i museets eget regi, f.eks. artikler fra udstillingskataloger og lignende. Emner er p.t. den mindst bearbejdede del af Bakkehussamlingen, men vil blive udbygget senere.

Personer

Under kategorien Personer findes en række korte portrætter, som omfatter en betydelig del af de personer, der optræder og omtales i kilderne. Det er her, man ledes hen, hvis der klikkes på afsender, modtager, ophavsmand eller omtalt person under de enkelte kilder, men der kan også fritekstsøges direkte i personbanken.

Under søgefeltet kan der klikkes på et givent bogstav, og der fremkommer en liste over samtlige beskrevne personer, hvis navn starter med det pågældende bogstav.

Under de enkelte portrætter vil der til højre for teksten ses en faktaboks med et billede af den portrætterede samt navn, levetid, nationalitet og profession til hurtig orientering. Desuden vil antallet af kilder i Bakkehussamlingen, hvor personen er repræsenteret, fremgå, altså hvor vedkommende er omtalt. Ved klik på antallet ledes man til en oversigt over de pågældende kilder.

Personens eventuelle forhold til ægteparret Rahbek og Bakkehuskredsen vægtes forholdsvis højt, hvorfor det enkelte portræt ikke nødvendigvis vil fremstå som det typiske encyklopædiske portræt, endsige den typiske biografi. Vi opfordrer derfor dem, som føler behov for at gå yderligere i dybden, til også at søge personbiografiske oplysninger andre steder. Af internetbaserede ressourcer kan anbefales: Arkiv for Dansk Litteratur, Dansk kvindebiografisk leksikon samt Gyldendals Store Danske Encyclopædi og Dansk Biografisk Leksikon.

Om Bakkehussamlingen

Kategorien Om Bakkehussamlingen indeholder foruden denne indføring i Indhold og opbygning også Udgivelsesprincipper, en artikel om Bakkehussamlingens historie, en liste over Bidragydere, et Tak til alle samarbejdspartnere, fonde og medarbejdere ved projektet, en side vedrørende Copyright, oplysninger til brug ved Kontakt vedrørende databasen samt Søgetips med råd om og konkrete eksempler på, hvordan man søger i kildeteksterne.

ʽUnder udarbejdelse’

Arbejdet med at skabe Bakkehussamlingen som en slags virtuel tilbygning til museet er stort, og der arbejdes løbende i de forskellige kategorier. Af og til må personbeskrivelsen laves, før det emne, man netop arbejdede på, og derfor vil man ved brug af databasen uvægerligt støde på links, der fører til ordlyden ’Under udarbejdelse’ under sin udforskning af kilderne i samlingen.

Vi beder alle om at have forståelse for, at Bakkehussamlingen er under konstruktion og modtager i øvrigt gerne forespørgsler, forslag og ideer samt konstruktiv kritik eller rettelser. I særlig grad vil vi hilse supplerende oplysninger eller materiale, som er relevant for samlingen, velkomment. Se her for kontaktoplysninger.

Anvendt Litteratur

Der vil ikke i Bakkehussamlingens regi være en egentlig uddybende litteraturliste at finde, men derimod bibliografiske henvisninger, både til tekstudgaver og til sekundærlitteratur, på siderne, hvor de enkelte kilder er præsenteret. Også i emnebanken, i forbindelse med referenceartikler og i personportrætterne kan litteraturhenvisninger forekomme.

Indstillinger for typografi

Det anbefales, at skærmen indstilles til højeste skærmopløsning samt til at vise typografien med det, der i Windows’ terminologi kaldes clear type. Det er dog forskelligt, hvad man som bruger opfatter som mest læsevenligt.

Clear type vælges i Windows fra kontrolpanelet under Skrifttyper eller Skærmindstillinger, afhængig af hvilken Windows-version, der er tale om. I nyere Windows-versioner er clear type valgt som standard. Skærmopløsningen generelt indstilles under Egenskaber for skærm og Indstillinger, der fremkommer ved højreklik på skrivebordet.
Mac-brugere vil sædvanligvis ikke have behov for at ændre skærmvisningen.

Browser

Bakkehussamlingen fungerer på alle gængse browsere, men er i første omgang designet til browseren Firefox, der kan hentes gratis her.
Det anbefales dog kraftigt, at have den nyeste version af browseren, da det giver den bedste visning af samlingen.
Ønsker man farveskiftsmarkering af brugte links, skal man indstille sin browser til at huske besøgte sider i mindst én dag. Ønsker man ingen markering, indstilles browseren til nul dage. I de fleste browsere sker dette ved at gå ind under Funktioner og (Internet-)Indstillinger og her indstille tidshorisonten for hukommelsen.

Cookies og privatlivspolitik

Hvad er cookies og hvad bruges de til?

En cookie er en lille datafil, der lagres i din browser, f.eks. for at ejerne af en hjemmeside kan genkende din computer, tablet eller smartphone ved tilbagevendende besøg. Cookies anvendes i dag af stort set alle hjemmesider, og i mange tilfælde kan cookies være nødvendige for at levere en service på siden.
Vi bruger udelukkende cookies til at føre statistik over antallet af brugere på vores hjemmeside og til at optimere brugeroplevelsen samt sidens design.

Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan dog variere), men de fornyes automatisk ved hvert nyt besøg på hjemmesiden. Du kan altid fjerne cookies manuelt, eller helt blokere for cookies i din browsers internetindstillinger, følg vejledningerne for de forskellige browsertyper her.

Om cookie-lovgivningen

Europa-Kommissionen har vedtaget et direktiv, e-databeskyttelsesdirektivet, som omhandler lagring af filer på borgernes computere og bl.a. omfatter cookies og logfiler. E-databeskyttelsesdirektivet er til for at øge beskyttelsen af brugernes privatsfære, når de færdes i den digitale verden.
Direktivet er implementeret i dansk lovgivning gennem Cookiebekendtgørelsen af 2011 fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Du kan læse mere om bestemmelserne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Sidst opdateret 26.06.2014