No. 384 af 604
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Johan Ludvig Heiberg 20.9.1839 Jonas Collin [+]

Modtagersted

Dresden

Modtagerinfo

Brevet er stilet til direktionen for Det Kongelige Teater, hvor Joachim Godsche Levetzau var direktør i perioden 1839-49. Teatrets egentlige leder var imidlertid Jonas Collin.

Original
Dokumentindhold

J.L. Heiberg skriver til direktionen for Det Kongelige Teater, at H.C. Andersens stykke Den Usynlige paa Sprogø, er et dårligt stykke og under normale omstændigheder ville han fraråde at det blev opført, men fordi det tidligere har været modtaget godt, vil en opførsel godt kunne forsvares.


”Den Usynlige paa Sprogø”, af H.C. Andersen, forekommer mig at være et høist trivielt Product, hvis Opførelse jeg, under alle andre Omstændigheder end de nærværende, vilde fraraade. Da imidlertid Stykket, efter Sigende, skal have gjort stor Lykke ved en Sommerforestilling, da det desuden er indstuderet og uden Umage eller Bekostning kan bringes paa Scenen – om ogsaa kun eengang – saa vil Directionen, saavidt mig synes, vel kunne forsvare, at den føier Hr. Andersen i hans Ønske at prøve sin Lykke endnu engang.

Underdanig
JL Heiberg.

Kbhavn. 20 Septbr. 1839.

Til
Directionen for de Kongelige Skuespil.

Kommentarer

Brevet er trykt i Morten Borup (udg.): Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg, bind 2, København, 1948, 347-48.

Personer
H.C. Andersen
Sidst opdateret 21.10.2014 Print