Bakkehussamlingen

Kjære Overskou!
De ønsker en Skizze af mit Liv, for at afbenytte den i Deres Værk, det smigrer mig meget, men sætter mig tillige i en stor Forlegenhed. Der er neppe nogen Forfatter, hvis Liv mere har grebet ind i hans Digtning end mit i hvad jeg har frembragt; en udførlig Meddelelse vil være den bedste Kommentar, men denne tillader ikke Øieblikket, da jeg er beskjæftiget med min Udenlandsreise, dels ligge formange Ting for nær, til at de kunne nu træde for Lyset. Mit Liv er selv et forunderligt Eventyr, som Verden maaskee engang skal faae at høre, de løse Træk jeg her kan meddele vil neppe give Dem og Læseren et ret klart Begreb om det Hele, men det er jo altid dog Conturen til Billedet. –
Den 2^den April 1805 blev jeg født, mine Forældre vare fattige, min Fader skulde som Dreng have studeert, men da hans Forældre ikke kunne bringe det istand maatte han lære Skomagerprofessionen, noget han slet ikke havde Lyst til, han var derfor noget tungsind; det var hans bedste Glæde at læse Holberg og Tusend og een Nat for min Moder, jeg sad da og lyttede til, han byggede mig et Dukketheater og flere mekaniske Sager. Odense selv havde mange gamle Skikke og Folkefester, længer end // de andre Byer, det virkede ogsaa ind paa mit Gemyt, alt om mig arbeidede paa at gjæ opfylde min Phantasie og smelte mit Hjerte. – Jeg slugte næsten alle Bøger, lærte hele Skuespil udenad, gik (da min Fader døde) ganske overladt til mig selv. Jeg betragtede Verden, saaledes som jeg læste den i Romanerne, følte selv en mægtig Drift efter noget uden for min Omgivning, jeg ikke selv kunne forklare mig. – Man roste mit komiske Talent; jeg sværmede for Theatret og troede at det var det jeg var skabt for. Da jeg i mit 14 Aar blev confirmeret, skulde jeg have været i xxx en Lære, men med Taare og min Barnlige Veltalenhed bragte jeg det til at min Moder tillod mig et Forsøg, der var næsten altfor eventyrligt. – Jeg havde i min Sparebøsse 13 Rdlr, med disse vilde jeg vandre til Kjøbenhavn og søge min Lykke, Ansættelse ved Theatret. Jeg var saa ganske et Barn, fuld af Tillid til Gud og hele Verden, følte slet intet voveligt deri, jeg maatte – og dog kjendte jeg ikke et eneste Menneske i hele den store By. – Jeg kom just vandrende ind af Vesterport, med min lille Byldt i Haanden, // den 5 Se[p]tember 1819, ret som Jødefeiden brød ud. – Tusinde forunderlige Scener maatte jeg gjennem gaae, men Guds Haand førte ledte alt paa en næsten ubegribelig Maade, mine Ønsker bleve altid opfyldte, ja efter to Aars Eventyr kom jeg paa Syngeskolen, mit Digtertalent begyndte siden at aabenbare sig; et Stykke jeg indsendte, gjorte Dirictionen opmærksom paa mig, Collin tog sig inderligt og levende af mig, jeg blev i mit 18 Aar sat i Slagelse Skole, hvor jeg efter at have gaaet en Art Skjærsild igjennem, der tilsidst nær havde afbrændt mine Vinger, var man ikke bleven opmærksom derpaa, og taget mig ud i den friske Luft, hvor jeg Aaret efter tog min første Examen; (1828). Ved denne Tid udkom mit første Arbeide ”Fodreisen”, efterat man først ved et lille Digt: ”det døende Barn”, som jeg skrev i min Skoletid, var bleven noget opmærksom paa mig. I Begyndelsen af 1829 kom mit første dramatiske Stykke ”Kjærlighed paa Nicolai Taarn” paa Scenen, hvis Skyggesider og hele Characteer engang bedst vil oplyses af de Campe jeg havde gaaet igjennem. I Slutningen af dette Aar tog jeg 2den Examen med bedste Characteer. 1830 kom et Bind Digte, jeg behandlede paa denne Tid Gozzis Ravn, som siden kom paa Scenen. 1831 fulgte: Phantasier og Skizzer, der // næsten altfortydeligt udtaler den aandelig Retning mit hele aandelige Jeg paa en kort Tid havde taget. Jeg skrev da for Bredal ”Bruden fra Lammermoor, og fuldendte omtrent den første Deel af en Roman, jeg siden har lagt hen for en Tid. – Reiste derpaa til Harzen og det saxiske Schweitz for mine sammensparede Penge, skrev og udgav denne Reise, digtede ”Digtervignetter” og oversatte for Theatret ”La quarantaine”. siden digtede jeg til Weise ”Festen paa Kenilworth” (der ei er bekjendt endnu) og udgav senest ”Aarets 12 Maaneder”, der vist kan regnes for det Bedste af mine Smaae-Arbeider. La reine de seize ans, som jeg saae i Udlandet har jeg bragt paa Theatret og arbeider nu paa et større, originalt Digt: Agnete, Havmandens Viv. I April 1833 forundte Kongen mig et Reisestipendium paa 2 Aar for at besøge Tydskland, Frankerig og Italien, saa det lader til at mit Livs Eventyr bestandigt vil udvikle sig til det Bedste jeg drømte og haabede, som Barn i Tillid til den gode Gud! -