Bakkehussamlingen

Silkeborg den 5 August 1853.

Kjære Fru Balling!

Siden jeg sidst skrev Dem til og De strax venligt glædede mig med Brev igjen, ligger kun et Par Uger og i disse, hvor megen Sorg og Alvor! Det er ret en tung Prøvelsens Tid, og jeg lever i en idelig Angest og Spænding for mine Kjære i Kjøbenhavn; allerede fire af de jeg saae i min vante Omgangskreds ere kaldte bort, og det uhyggelige staar fast at man ikke veed, om den man skriver til, lever i det man skriver. – Jeg veed at Choleraen nu er i Deres Qvarteer, om af Mag-Stræde og Snaregaden, lad mig endelig vide hvorledes De, Deres Moder og Søster leve og lide! Hos Collins er det, Gudskeelov, saa vidt jeg endnu veed, godt, kun have de Alle forladt den gamle Gaard i Amaliegaden og ere dragne ind hos Assessor Collin bag Hovedvagten, hvor der skal være sundere.
Den 15 Juli reiste jeg fra Silkeborg over til Glorup i Fyen, hvor jeg havde lovet Grev Moltke-Hvidtfeldt at komme til Sølvbrylluppet, der var den 20^de. Det var meget festligt; Kirken var blevet smukt istandsat, en ny Altertavle, et Maleri efter Correggios Nat, var af Greven givet Menigheden; paa Gaarden var stor Lystighed; henved 1500 Bønder vare indbudne, de dandsede udenfor Herregaarden, hele Haven var illumineret og en Masse Mennesker komne sammen; men mine Tanker vare i Kjøbenhavn, jeg fik just den Dag sørgelige Breve og leed derved i denne Lystighed. – Jeg følte mig hele Tiden heller ikke ret vel, og efter et Ophold af en fjorten Dage, reiste jeg igjen // fra Glorup, sidste Mandag; jeg overnattede i Odense, hvor der har været to Cholera-Tilfælde, det var alt uhyggeligt, ogsaa i Weile laae jeg en Nat og først i Onsdag-Aftes efter Klokken 10 kom jeg her til det hyggelige, luftige Silkeborg, men vi ere kun 6 Mile fra Aarhuus, hvor Cholera stærkt tager til, dog hos os her, er, Gud være lovet, endnu ingen Epedemie og her er taget alle de Forholdsregler forud, der kunne tages. – Frøken Wulff har i Kjøbenhavn været stærkt angrebet, men blev frelst og er nu taget til Kiel, hvor hun samler sig Kræfter. Der er en Mængde Danske derovre, lige saa i Hamborg og Berlin, ligesom jeg ogsaa har truffet paa en stor Skare her i Jylland; fra den unge, nu regjerende Hertug af Weimar har jeg faaet en venlig Indbydelse at komme der i disse for os Danske tunge Dage, men jeg vil ikke længer bort fra mine Kjære, end jeg allerede er det, jeg lider nok her ved at vente paa Brevene; dog ængsteligst er det at aabne disse uvis om hvad de bringe. – Her paa Silkeborg er endnu Madam Stage med sin Søn, dernæst Frøken Bramsen, Søster til den afdøde Læge, endelig Lieutenant Falbe og jeg. I Dag er det en Festdag her, det er Fru Drevsens Fødselsdag, vi vente mange Fremmede, Veiret er smukt, men meget koldt, gid at denne Kulde og stærke Blæst naaede Kjøbenhavn og virkede godt der, for Aarhuus ere vi nu ogsaa meget ængstelige, her anvendes al Forsigtighed, Gud alene raader! han være med dem alle i det kjære Kjøbenhavn. Gid at vi Alle glade sees der igjen. Hils hjerteligt Deres Moder og Søster og glæd mig med ”et godt Brev”, adresseret ”Silkeborg”.

Deres hjerteligt hengivne
H.C. Andersen.

[Tilføjet nederst s. 2:] Til Fru Helene Balling født Næboe. //

Nedenstaaende lille Psalme-Sang skrev jeg paa Glorup.

#
Som Bladet der fra Træet falder
Saa er mit Jordliv, ikke meer,
Jeg er beredt naar Du mig kalder,
Gud, Du som heelt mit Hjerte seer,
Veed al min Brøst hvad i mig boer
Og min Fortrøstning dog saa stoer.
#
Gjør Smerten kort i min Forvandling,
Forund mig Barnets hele Mod,
Du dømme Tanke, dømme Handling
I Naade kjærlig, fadergod.
Ryst bort min Angst! kun Dig jeg see!
I Jesu-Navn, Din Villie skee!

                                                                   _______             H.C. Andersen.

[På konvolutten:]
Til
Fru Helene Balling født Næboe.
Compagnistræde No 61.
2^den Sal (tilvenstre)
i
Kjøbenhavn.