No. 590 af 604
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Magdalene Thoresen 22.11.1881 Johanne Luise Heiberg
Original
Dokumentindhold

Magdalene Thoresen ønsker Johanne Luise Heiberg tillykke med fødselsdagen.


Den 22de November 1880 [1881]

Kjære elskede Frue!

Tillykke med Dagen!

Jeg havde først bestemt at komme selv, men rimeligt er det Dig, at De helst er alene med Deres Børn, og jeg sender da mit Ord isteden, og kommer saa selv en anden Gang.
Jeg havde troet, at den dejlige Solnedgang igaar – og senere den maaneklare Aften – gav sikkre Spaadomstegn for en dejlig 22 November, og jeg tog – paa Deres Vegne – ikke saa lidt Glæde op paa Forhaand; men det er jo som om Natten og Morgenen altid maatte skilles stridende og ophidsede fra hinanden; // hvad end Dagen afklarer og ordner, Natten sønderbryder det. – Gudskelov at der i Hjerterne – netop under denne Strid i Naturen – kan være saa stille og trøstefuld, – det er som naar de viljeløse Magter slide hinanden istøkker, da Sjælens ordnende Kraft paabyder Stilhed og Fred – og tager Overherredømmet. –
Gud være hos Dem nu og altid kjære dyrebare Frue! Jeg sender denne mit Hjertes bedste Hilsen og Tak!

Deres Magdalena Thoresen

Personer
Johanne Luise Heiberg · Magdalene Thoresen
Sidst opdateret 01.12.2015 Print