Bakkehussamlingen

Den 19^de Maj [1885]

Elskværdige kjære Frue!

Jeg lader medfølge en Liste i Haab om et Bidrag fra Dem eller Deres Døttre. Forresten behøves jo ikke et Ord til Dem, Sagen kan jo nok være sin egen Talsmand.
– Jeg har siddet som et Murmeldyr i hele denne Vinter inden Døre nesten bestandig, – // haabende at gode Venner havde det lige godt – uden mit Tilsyn. Og det er jo endelig det man kommer til, kjæreste Frue! Man tænker paa sine Venner og beder godt for dem, og overlader dem saa til den til samme Rejses Tilfældigheder, som man selv i Guds Navn underkaster sig. Det er jo ogsaa i den mere brusende Tid man // søger til Vennerne – thi man er jo ofte raadløs og bekymret; men naar Stilheden kommer – eller Ligevægten maaske, da finder man sin kjærlige og taknemlige Tanke – og bliver hos sig selv. Saaledes gaar det jo – og er det gaaet, min dyrebare Frue! naar jeg saa længe, længe ikke har set Dem.

Med kjærlig Hilsen
Deres Magdalena Thoresen