Bakkehussamlingen

Den 6^te September [1888]

Kjæreste Fru Hejberg!

Hvis De er hjemkommen fra Deres Sommerrejse, da sender jeg Dem hermed mit Velkommen!
Jeg kommer forresten i et Ærinde, – jeg har en Bøn at frembære fra en Dem – maaske – fremmet [sic] Mand, der anser det, som Noget af det Højeste han kunde opnaa paa sin Kjøbenhavns-Rejse: at faa se Dem og udvæksle en personlig Hilsen med Dem. Dette er Kapitain Urban von Fejlitzen fra Sverige, // Nordens første og fineste Kritikker. Hans Pseudonym Mærke er ”Robinson” –
Han bad mig give sig et Kort med til Dem, men jeg foretrak at sende Dem paa Forhaand disse Linjer. Han har kun et Par Dage til sin Raadighed, saa han vil mælde sig hos Dem imorgen – Fredag – Kl 2. Jeg angav den Tid, som jeg troede passede Dem bedst. Manden er op i Aarene, men baade højst ejendommelig og elskværdig.
Hermed være han Dem anbefalet. // Gid De maa være rask min kjæreste Frue! Da har vi vel med Tiden hinanden. Jeg iler fremad mod et mindre Arbejde, hvortil Tiden er mig bestemt. Men jeg er ikke stærk, og kunde nok have havt Gavn af lidt Friluftsliv i denne Sommer – thi hvor slem den end har været ude, den har dog været værst inden Døre.
Jeg beder Deres Døttre venligst hilset – og Dem selv af inderste Hjerte!

Deres
Magdalena Thoresen