Bakkehussamlingen

Løverdag d 19^de Sptbr. 1874.

Kjære Conferentsraad!

For nogle Øieblikke siden modtog jeg den kjære Fru Melchiors Brev for hvilket De ret maae takke hende. Hun fortæller mig deri om al den Elskværdighed De dagligen udfolderog det er mig den bedste Garanti for at Deres Helbred for Øieblikket er ganske godt, om De end kunde ønske det bedre. Her i Paris maae man have Muskler af Jern og Sener af Staal for at kunne holde ud hvad man daglig byder sig selv; Afstandene ere saa umaadelige skjøndt de alligevel synes mindre, efterat Kjøbenhavn de mellemliggende tolv Aar har udvidet sig saa betydeligt. Det var vor Bestemmelse at ville tilbringe en Maaned her da Leien af Værelserne derved blev ringere, men vi have nu opgivet dette og reise efter al Sandsynlighed herfra paa Tirsdag directe til Turin saa at jeg vilde bede Dem have den Godhed at sige til Fru Melchior at hun ikke skal sende min Regnkaabe ifald hun ikke allerede har gjort det, hvilket jeg desværre glemte // at sige i mit sidste Brev. Tak hende hjerteligst for hendes gode Villie.
Vi have seet Alt hvad her er og vilde ikke spilde Tid med at spadsere paa Boulevarderne og see paa Folk. Om Middagen spise vi ganske udmærket i Palais Royal paa Abonnement for 2 fr. hos Tissot hvilket en Søn af Professor Steenstrup som har været her i 4 Maaneder har anbefalet os. Vi faae 4 Retter og Dessert, Lax, Hummer, Agerhøns, Iis og de herligste Frugter; det er en reen Gaade hvorledes de kunne gjøre det for den Priis men det maae vel være Mængden; i hundredviis strømme de ved Klokken 6 og Taffelmusikken have vi nede i Haven medens Vandet pladsker og bruser i den store Fontaine. De kjender jo imidlertid Alt ligesaa som jeg og det er derfor vanskeligt at kunne fortælle Dem noget nyt. I Theatrene har jeg været hveranden Aften og seet udmærket Comedie; i ”Ludvig XIV[’s] Ungdom” blev Cardinal Mazarin spillet aldeles brillant af en Ms. Gil Nasa, ligesom ogsaa Kongens og Dronning Anna af Østerrigs Roller bleve smukt gjengivne. Dragterne vare høist characteristiske og Decorationern og Scenearrangement fortrinligt. I anden Act seer man Jagt-//selskabet spise i Skoven og efter Maaltidet komme Klapperne med tyve levende Jagthunde, der efter Hjemkomsten med de skudte Dyr belønnes med Indvoldene som de kaste sig over. Det saae udmærket ud. I Operaen hørte vi Regimentets Datter og et lille Stykke ”Jeanettes Giftermaal” der blev fortrinligt sunget og spillet. En Arbeider skal have Bryllup med en ung Pige, men da de komme til mairen betænker han sig og løber sin Vei. Efter at være kommet hjem besøger Kjæresten ham for at bebreide ham Skandalen og opfordre ham til at skrive Contracten under; han vægrer sig og gaaer ud med sine Kammerater og vender fuld tilbage; der opstaaer Skjænderi mellem dem, han bliver rasende og slaaer alle Meublerne istykker, sluttelig forsvinder ham paa Loftet for at sove Rusen ud. Imidlertid bøder og stoppe hun paa den sønderrevne Brudekjole, flytter de nye Meubler ind, dækker Frokostbordet og gaaer syngende bort. Han vaagner, kommer ned, gnider Øinene[,] hører den muntre Sang, overraskes, vil først ikke være ved det, men sluttelig indbyder han hende til at deeltage i Maaltidet, kysser hende og gaaer saa under Klokkeklang som Stykket begyndte med, til mairen. De // mange Overgange gjengav han udmærket, havde en brillant Stemme og hun var meget smuk og udmærket Coleratursangerinde. I ”vaudeville” saae vi i Aftes ”les Gannache”, hvortil det vil være vanskeligt at finde et tilsvarende dansk Ord. Gamle Stødere kommer det nærmest men betegner det dog ikke ganske. Saa fortrinligt Sammenspil og realistisk Gjengivelse har jeg aldrig seet; Stykket er af Sardou og har en pikant Dialog. Elskerinden er Reconvalescent og man seer hende i to Acter som febersyg, hvilket hun gjorde udmærket. Uheldigt fandt jeg, at de rørende Scener vare meldodramatisk behandlede, det rev En ud af Situationen og gav det et Anstrøg af Sentimentalitet der ikke stemmede med den øvrige realistiske Gjengivelse. Forresten ere Folk endnu paa Landet og vi kunne desaarsag ikke faae nogle Ateliers at see da Kunstnerne ikke komme tilbage før til October. Bladene vrimle af Beretninger om Mac Mahons Reise og Guizots Død og Liv. En meget interessant Udstilling af et Panorama ude i Champs Elysees forestillende Paris Beleiring vilde jeg ønske at kunne anskueliggjøre; han stod selv nede i Fortet og saae til alle Sider Scenerne af Fattiglivet. Der var opstillet rigtige Kanoner og Skandsekurve, og det var umuligt at see hvor Overgangen til Maleriet var saa levende forekom det Hele. Ja, nu vil jeg stoppe for idag, da jeg er meget træt. Tusind hjertelige Hilsner og Tak for den smukke Bouquet, der fulgte mig hertil og hvoraf jeg har giemt en Evighedsblomst. I Haab om at De fremdeles maae have det godt og engang imellem tænke lidt paa mig forbliver jeg Deres inderlig hengivne

                                                                             Axelline Lund.

Brev naaer os hos Carlo Rodolfo Firenze.