No. 156 af 631
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Harald Jerichau [+]

Afsendersted

København (Danmark)

u.å. [foråret 1868] Elisabeth Jerichau Baumann [+]

Modtagersted

London (Storbritannien)

Original
Dokumentindhold

Harald Jerichau fortæller sin bortrejste mor, Elisabeth Jerichau Baumann, at hans privatlærer, Vilhelm Schousboe, har været i dårligt humør, fordi hun har overladt det til ham at beslutte, hvor Harald skal opholde sig, mens Schousboe tager til Herlufsholm. Harald fortæller, at Schousboe har overvejet flere muligheder for, hvor han kunne sendes hen, men at det er endt med, at han bliver hjemme og afventer sin mors svar.


Kjære Moder

Vi fik jo forleden Dag et Brev igjennem Augusta hvorover Vilhelm var i daarligt Humeur i de sidste Dage før jeg reiste han mente nemlig at det var en Samvittighedssag du havde paalagt ham idet du sagde at hvis jeg kunde blive da ønskede du det meget men hvis jeg endelig skulde reise ja saa maatte jeg reise med det 1ste Skib. Han kunde ikke have mig paa Herlufsholm men han syntes eiheller at det var rigtig jeg reiste til London før jeg fik bestemt Svar han havde nær lagt en Reise Plan ned til Haugewitz uden at spørge dig af da han vidste at jeg vilde komme i gode Hænder der men han erindrede itide at Bissing ikke vilde have det altsaa det gik jeg glip af nu var der tale om Kutzners hvor der jo allerede er som hos os i Juni Maaned men der turde han ikke alene sende mig ned.
Nu bliver jeg altsaa her i Kjøbnhavn passer min Dont og venter snarest mulig Svar. Jeg vil naturlig kunde producere mere i Tydskland end i England og har naturlig idet jeg stadig arbeider med en Fremtid for mig en meget stor Vir // kelyst Og lev vel kjære Moder de hjerteligste Hilsener ja saa hjertelige at man ikke kan beskrive dem sender jeg fra Professor Lissov og Frue samt mange andre fra Skovsboe Søstre Brødre Augusta ect. osv. Samt en kjærlig Hilsen til Fader og Caroline fra jeres troe og hengivne         

Harald

[Haralds bror Thorald Jerichau fortsætter brevet.]

Personer
Agnete Jerichau · Harald Jerichau · J.A. Jerichau · Elisabeth Jerichau Baumann · Augusta Rudmose · Vilhelm Schousboe
Sidst opdateret 02.11.2025 Print