Bakkehussamlingen

Paris Onsdag. Nov.
1873

Kjæreste Moder!

Dennegang faaer Du et Tiggerbrev, men nu først et Par Ting som ville interessere Dig. Knudtsen er reist fra Danmark for at blive borte i 5 Maaneder, han skal nu være i London, og kommer sandsynligviis om kort Tid hertil, hvor jeg da ønsker at tale meget alvorligt med ham; Skulde Du have noget specielt som Du ønsker at jeg skal sige ham, saa meddel mig det. Jeg fik det at viide gjennem Fru Broberg født Blom! Hende og // Hrr Broberg […] jeg havde den Ære […] Frokost hos Hoskjærs forleden Dag, fortalte jeg hele Miss Thorneleys Historie, og gav en nøiagtig Skildring af hendes dit og Knutzons Forhold til hinanden, jeg sluttede med at Frk Thorneley paa Grund af slet Rygte, Løgn og Pengesludder har gjort sig umulig i Schweiz. og at hun forhaabentlig ei vil kunde snoe sig for let imellem de Danske i Kjøbenhavn. Jeg bad dem tage sig i Agt hvorfor de vare meget glade, da De havde havt i Sinde at tage Information hos hende. De billigede begge i fuldte Maal din Opførsel, og Fru Broberg sagde, ja hvem kan andet end // interessere sig for og holde af Deres Moder, det undrer mig ikke at Fru Arrcal[?] har saa hurtig gjennemskuet hendes prægtige Caracteer; Hvad Knutzens angaaer sagde hun saa er det nogle underlige Mennesker. Der er jo ingen rigtig som kunde komme ud af det med dem i Længden. De gribe med en altfor stor Vendskabsvarme enhver de kommer i Berørelse med, og de give ligesaa hurtig Slip, og ere altfor egenraadige. – underlige Mennesker med mange Bekjendter, men faae Venner, Og Frederik hvad er han en Snakkepotte, det tror jeg da, thi hvad har han gjordt, hvad har han beviist at kunde Reise og snakke og Reise igjen // men hvor er Frugten deraf? osv. Det var mig en stor Glæde at have truffet dem, De bad mig hilse Dig paa det hjerteligste. Frøhlich har jeg sat ind i mit Forhold til Fader og til mine Søskende. Jeg har gjort det for at han skal forstaae at det ei er af Oposition eller Ungdomsletsindighed at jeg vil raade mig selv, men fordi jeg kun støttet af Dig kjære Moder og min egen Natur overhovedet er kommen til det Resultat jeg er, han har givet mig fuldstændig Ret. Og hans sluttelige Udtalelse var Deres Fader er syg, han er Konstner helt igennem og han er en sand og ædel Natur eller

[Sidste del af brevet mangler.]

[Langs kanten:] Har Du skrevet til Kongen?

[Langs kanten:] Benouville saae mine Stuider igen og havde meget Glæde […] har begyndt yndige smaae […] Billeder

[Langs kanten:] Gjør mig den Tjeneste at skrive til Fru Ehrenhoff, men directe ei gennem mig. spørg hende hvorfor hun ei skriver […] Svar paa de mange Breve […] hun er vred paa mig.

[Langs kanten:] Skal jeg skrive til Rod[..] om Hrr og Fru Kules? (Herkules og Hebe)

[Langs kanten:] Hils hele Rom og alle Vennerne der fra din trofaste Harald.

[Langs kanten:] Jeg er saa glad og saa stolt over at kunde foragte alle de Pariser Kokotter, og staae Reen i Samvittigheden.