Bakkehussamlingen

Bakkehuset d: 26 Jan
Fredag Aften.

Kiære Boye!

Jeg skynder mig mig at sende Dem, hvad jeg har af de forlangte Bøger, og De kan være overbeviist om, at baade R. og jeg ville giøre os al muelig Umage for at opdrive det Manglende, som jeg da ufortøvet skal sende Dem.
Af Deres skiønne Oversættelse af Fru Brun’s Digt har jeg for nogle Dage siden modtaget 6 Exemplarer, hvoraf jeg selv beholdt Eet, og sendte ufortøvet Fru Brun de 5. Gierne havde jeg seet, at hun havde faaet disse Ex., inden hun havde seet og læst Digtet i den ikke meget høit flyvende Post ( Den blev rigtignok drevet i Veiret ved dette Digt; men jeg frygter den daler snart igien) men uagtet det kom lidt seent, var hun dog meget glad derover, og gientog sin Roes over Oversættelsen, som og Takken med disse// Ord: ”Ich bitte Sie dem verdienstvollen Herrn Boye, von dem ich immer mehr Gutes und Liebes höre, meinen verbindlichsten Dank, und meinen Wunsch einer näheren Bekanntschaft auszusprechen.” Jeg beder Dem ogsaa ret meget, at De vil unde hende den Glæde Deres Bekiendtskab vil giøre hende. Hun er det sandelig værd, og De har hende dog saa nær ved Haanden, naar De er i Khavn. Ogsaa er jeg vis paa, at De ikke efter sædvanlig Praxis har construeret Dem selv en Fru Brun, af alt det Forunderlige De kan have hørt om hende, og venter derfor heller ikke, at De har noget imod, at giøre hendes personlige Bekiendtskab, hvormed der dog i grunden kun er een Ubeqvemmelighed, men som De jo er vant til i Deres Familie, nemlig at hun er meget tunghør.
Jeg kan ikke beskrive Dem, hvor glad jeg blev // ved igien at faae Brev fra Dem; thi jeg frygtede halvveis, at vor Correspondence nu var endt, og det vilde jeg dog saa nødig have. I flere Dage havde jeg allerede burde skrevet til Dem; men jeg har havt saa travlt med en lille Jubel-Gave til Ove Malling, som hvilken jeg først for lidt siden har faaet færdig. For den pæne Inskribtions Skyld, maae jeg dog sige Dem hvad det er. Da jeg stammer ned fra en Papir Fabrik, vil De let begribe, at Stadsen er af Pap; men jeg kan dog forsikkre Dem, at man ikke mærker Papiret. Det er en Egekrands af gyldne Blade bundet sammen med to, egentlig fire, gyldne Baand. Paa det øverste af disse Baand staaer med store romerske Bogstaver: Tu aliis patria tibi; og de andre Baand er prydede med Navn, Aarstal og Datum. Krandsens Bestemmelse er forresten til at hænge paa Væggen og stikke smaae Kort; Billeder etc. bag Bladene. Guldmedaillen, som han skal have imorgen, skulde først Posten // bringe i dag og i Tilfælde den ikke er kommet, maae han nøies med en Tegning deraf. Jeg havde meget endnu at sige Dem; men da jeg før blev afbrudt af et Par Koner med Besøg, maae jeg og det nu snart er Nat, maae jeg udsætte det ind til beqvemmere Tid. Dog kan jeg ikke bare mig for foreløbigen at takke Dem, for den overordentlige Nydelse jeg havde den Aften Rahbek forelæste mig Deres mageløs deilige Efterspil – eller hvad det er – til den Baggesenske Mindefest.
Marie hilses venligst af os begge, saavel som De selv!

Deres
hengivne K:M: Rahbek.

E:Sk. Jeg maae endnu tilføie, at jeg af den Schullziske[?] Poesiesamling kun sender Dem første og tredie Samling, og af de tvende andre vil afskrive for Dem, hvad deri findes af B. Dette giør jeg, for at lette os begge Forsendelsen; thi da jeg har et complet Exemplar behøver De ikke at sende mig de tvende Sandsigere tilbage. Den Iversenske Samling kan De ogsaa beholde. Det Manglende af denne vil R. skaffe.