Bakkehussamlingen

Søde, elskværdige Pige!

Med dette lille Brev følger først: … oh behøver jeg da virkelig at sige Christiane hvad der følger? Nei hun veed det heel vel, og min Indbildningskraft seer hendes skjønne Læber smile. Du veed altsaa hvad der følger først, min Elskte!
Dernæst følger for det andet … oh behøver jeg da virkelig at sige dig endogsaa det. Du seer et Stykke Papir bemalet med mine Kragetæer indlagt i Billetten og du gjetter strax at det er – en Vise til den bevidste Melodie! Du har gjettet ganske rigtigt. Nu staaer kun tilbage at du og din ædle Veninde /: Mad. Drevsen :/ vil dømme rigtigt; det vil sige: lade være at dømme men see igjennem Fingre og igjennem smukke Fingre er det jo endogsaa ganske moersomt at see. Jeg troede at denne lille naive Melodie fordrede en lille naiv Bagatel – og Visen blev til i Hast /: see alle dine Breve:/
Din Broder, Anders Sandøe Ørsted og jeg var ude hos Paablikom i Aftes. Jeg maa ellers // erindre at han igaar Aftes nævnte Ordet Publikum ganske rigtigt.
Jeg skylder dig endnu den Efterretning at jeg har faaet et Indfald som jeg søger at sætte i værk. Du veed Jens Baggesen reiser snart til Paris for – maaskee aldrig at komme igjen mere. Jeg vil foreslaa i Dreiers Klub at man indbyder ham til et Aftensmaaltiid og tager høitidelig Afsked med ham. Vel er han ikke længer Medlem i Klubben, men han har været en af de ældste; og Danmarks største nulevende Digter fortjener sandelig dog i det mindste saa megen Udmærkelse.
Jeg havde nær faaet det Indfald at gaae ud til Drevsens igaar. Jeg betænkte mig igjen.

Farvel bedste Pige. Din
A. Øhlenschlæger.

[På konvolutten:]
Til
Jomfrue C. Heger
/ paa
Springforbi.