No. 219 af 543
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Adam Oehlenschläger [+]

Afsendersted

Berlin (Tyskland)

29.1.1806 [+]

Dateringsbegrundelse

Peter Braams Valore skriver i Hundeposten – Adam Oehlenschlägers breve til Kamma Rahbek: “Den første Hundepost til Kamma Rahbek stammer fra begyndelsen af 1806. I dag befinder brevstykkerne sig forskellige steder, men Kamma Rahbeks svar af 10.3.1806 forudsætter deres tilstedeværelse som en enhed."
De brudstykker, der er her i samlingen, er en del af denne enhed ifølge Peter Braams Valore.

Kamma Rahbek
Knud Lyne Rahbek
Christiane Oehlenschläger [+]

Modtagerinfo

Da Adam Oehlenschläger var ude at rejse i perioden 1806-09, sendte han Hundeposter hjem til Christiane Heger, som så efterfølgende lod brevet tage en runde i Bakkehuskredsen.

Værktitel

29.01.1806

Original
Dokumentindhold

Den følgende tekst er en del af den første Hundepost, dvs. et håndskrevet “tidsskrift” eller brev, som Adam Oehlenschläger sendte til Bakkehuskredsen (hovedsageligt til sin forlovede, Christiane, og til sin gode veninde, Christianes søster, Kamma Rahbek) i perioden 1806-12.
Peter Braams Valore skriver i bogen Hundeposten – Adam Oehlenschlägers breve til Kamma Rahbek, at nedenstående tekst en del af et længere brev til Kamma Rahbek, og at denne tekstbid befinder sig godt og vel midt i brevet. Det øvrige brev består ifølge Braams Valore af nytårslykønskninger, digtet “Bakkehuset” og tre øvrige digte i form af en lille “Weinachtsgeschenk” til drengen Fritz (Carl Friedrich Reichardt, opdraget hos Pestalozzi), digtet “Lebewohl” og digtet “Digt til Hanna”.

Den her gengivne tekst består af et lille tysk digt skrevet af Louise Reichardt og en tysk epistel, som Oehlenschläger har skrevet til den tyske teolog, Friedrich Schleiermacher.


At Ingen uvedkommende tilstædes Adgang til dette Digt, giver sig af sig selv; hvad der skal forstaaes ved Uvedkommende overlader jeg til min Venindes eget Tykke. Nu et Par tydske Digte. Jeg har nemlig oversat et lidet Digt som Louise Reichardt har componeret; desuden har jeg skrevet et Lev vel til Giebichenstein da jeg rejste o.a.m.

Die Veilchen.

1
Kleine Veilchen süss und blass
Schaut ihr durch das junge Gras
Blau im Thale;
Sonne wärmet eure Luft
Wemut sauget euer Duft
Von des Mondes Strahle.

2.
Dicht ihr auch zur Seite steht
Röthe spielend über geht
Zar tins Blaue.
Hold im lichten Frühlingschein
Winket ihr zum bunten Hain
Mägdelein der Aue.

3.
Aber rauh der Frühling weht
Schüchtern jedes Blümlein steht
Ach ihr Armen!
Kraut und blätterlos Gesträuch
Wölbt sich fruchtlos über euch
Kann euch nicht erwarmen.

4.
Kleine liebe Veilchen! nein!
Sturm soll länger nich im Hain
Euch durchbeben;
Seid nur froh und wohlgemuth
Neu um meiner Emma Hut
Sollt ihr euch beleben.

5.
Um des Strohhuts lichtem Glanz
Schlängle sich der dunkle Kranz
Voll im Drange!
O wie wird der matte Schein
Heben ihr Schwartzäugelein
Und die Purpurwange.

[Illustration af en mand og et lille dyr under et træ. Manden spiller fløjte.]
Vignet. [Følgende indrammet] “Damon saß und bliess die Flöte” siger Johan Wolfgang Goethe!

x) om dette Dyr er en Hund eller en Muus er uvist. Dog troer jeg det skal være et Faar.

Verta. [Skrevet på skrå]

Den sidste Dag jeg var i Halle skrev jeg Professor Schleiermacher følgende Epistel til, hvilket ikke maa udelades, for at giöre Samlingen complet af mine Opera omnia teutonica.

Ad velamfaciendem.

Habe doch o vortreflicher Mann die freundliche Güte Flegeljahre Jean Pauls oder besser: von Friedrich Richter
Die ich gestern Abend vergass, mit Eile zu senden;
Denn ich sehne mich innig danach, was er weiter geflegelt.
Noch eins, o du Vertrefflicher! hier erfleh ich in Demut
Eilig hier, wen’s nicht die grausamen Parzen verhindern,
Komm’, und mein Koffer beseh’, damit ich baldigsterfahre
Ob der schloss und der Boden sind gut, vorzüglicher Arbeit,
Oder ob nicht aushaltend das stöhrende Reisegeschaukel
Besser und weisser ich thu’, wenn ich mit Bretter und Riegel
Klug ihn hurtig versah, dass er nicht laut krachend im Falle
Bärst’ und stürtz’ ins Drek, und ich der Berliner ein Spot wird.
Deisses, erhabener Freund! o du weissester Schleiermacher!
Thu zu Gefallen mir, und komm’ wo möglich um elf Uhr.
Oder auch gegen zwölf, wo nicht, was schlimmer ist, gar nicht.

Oleumverberans.

Nu kommer: en Weinachtsgeschenk som jeg sidste Weinacht gav Reichardt medens den lille söde Fritz hoppede om sit Julebord. Reichardt sagde engang til ham: Das ist garstig von Oehlenschläger dass er Fræts sagt, stat Fritz. Nein, sagde den fornuftige Dreng, ich kann aber gut leiden dass er Fræts sagt. Dette beviser at Drængen burde brændes levende op.

Arkivplacering
Arkiv 1: Oehlenschläger (Opfølgning mangler)
Andre referencer

Brevet er trykt i Peter Braams Valore (udg.: Bakkehusmuseet): Hundeposten – Adam Oehlenschlägers breve til Kamma Rahbek, Kbh., 1999

Emneord
Adam Oehlenschlägers "Hundeposter" · Bakkehussproget
Personer
Adam Oehlenschläger · Christiane Oehlenschläger · Kamma Rahbek · Louise Reichardt · Friedrich Schleiermacher · Hanna Steffens
Sidst opdateret 20.11.2017 Print