Bakkehussamlingen

1818[tilføjet med anden håndskrift:]
Torsdag Morgen.

Kiæreste Hanne!

Tak for det nydelige engelske Brev, Du sendte mig i Gaar; Du er vel saa god, naar Du igien seer M ^r Jones, at sige ham, at han er altfor god, og beskiæmmer mig med sin Taknemlighed, da det ved enhver saadan Leilighed dog egentlig var mig, der burde takke ham. Men det Værste er, at han med sine engelske Breve giør mig det umueligt at skrive Engelsk, thi naar jeg seer hvordan det skal være, saa skammer jeg mig ved at skrive saaledes, som det ikke skal være, og derfor maae Du engelske og englelige Grevebarn smukt hielpe Dig med Dansk i Dag.
Tillad mig nu, at jeg giver Dig en lille Commis- //sion, den nemlig, at udforske – men ganske som af Dig selv, hvormeget at Mariquita vil forlange til Godtgiørelse paa Vadsken, som Du veed, hun besørger selv. Du giorde mig ogsaa en Tjeneste, om Du kunde sige mig noget Tilforladeligt om Dreyernes Reise til Dresden, som Fru Olufsen har for længe siden hørt dem omtale, som en Muelighed, og som naturligviis er hende vigtig at vide, nu da hun skal leie nye Værelser. Jeg har rigtig nok isinde at spørge Fru Brun om denne Sag; men spørger Dig dog nu foreløbigen; kun maae jeg bede Dig, at Du hermed, som med det ovenanførte endelig ikke nævner Fru Olufsen; thi hun er, som jeg ikke kan fortænke hende, lidt kilden i den Sag. Selv har jeg ogsaa noget Skrupler i Henseende til min sidste Samtale med Din gode Fader; // thi jeg frygter at have maattet tale saaledes, at han nødvendig har maattet misforstaae mig; og nu er jeg meget bange, at der skal været kommet noget deraf for Dreyernes Øren, hvilket naturligviis maatte være mig høist ubehageligt.
Om den anden Sag, vi to talte om sidst, jeg havde den Fornøielse, at see Dig, har jeg havt i sinde ret udførligen at skrive Dig min Mening desangaaende; men her er næsten aldrig Roe i min Stue, og desuden har jeg havt en uendelig Mængde nødvendige Breve at skrive. Naar jeg faaer Leilighed skal jeg ikke glemme det, da det ligger mig meget paa Hiertet.
Jeg glæder mig nu til, at der dog ikke er saa mange Maaneder til, at et elskværdigt Grevebarn igien, med Guds Hielp, skal pryde og oplive vor Egn.
Lev nu vel, og hils den rare Marie, og alle Dine, venligst

Fra Din Boccamela.

E.S. Rahbek hilser Dig mange Gange. Ogsaa kan jeg hilse Dig fra Lunzi.

[På konvolutten:]
S.T.
Frøken Hanne Langberg.