Bakkehussamlingen

Min elskede Pige!

Det glæder mig meget at jeg faaer Leilighed til at kunne skrive dig til, da jeg har noget af Vigtighed at tale med dig om. Jeg har nemlig for længe siden skrevet et Brev til din Fader, men jeg har blot ventet Bud fra dig, for at lade dig det vide, og for at lade Dig bestemme Tiden, naar jeg skulde sende ham det. Carl siger, at han har sagt dig det. Han siger tillige, at du frygter for Brevet skulde være for langt! Jeg sender dig det. Nu kan du selv see. Jeg synes nok det kunde gaae saaledes an; men du kjender din Fader bedere end jeg, du er min Herskerinde, altsaa uden dit frievillige og meente: Ja! faaer han ikke et Bogstav fra mig!
Jeg frygter for Resten ikke. Værre end vor Stilling er til hinanden kan den ikke blive[,] derimod har jeg meget Haab om at den ved Tillid til din Fader kan blive bedere.
Søde, elskelige Pige! hvorledes lever du?
Jeg har nogle Aftner i Rad været ude paa Frederiksberg, saa jeg ikke har kundet gaae forbi dit Vindue Kl 9, jeg var desuden bange for at det skulde opvække Opmærksomhed. I Gaar gik jeg forbi dit Vindve Kl 6 og saae dig dog, saadan en Mand er vor Herre! Der var en, der spurgte mig hvem du var af dem jeg fulgtes med. De to vare de ældste Ørsteder. Det gav Anledning til følgende Narrestreger. Jeg sagde: Det er Jomf: Heger! Den Fremmede: Frue Rahbeks Syster! Ældste Ørsted: Rahbeks Svigerinde. Yngre Ørsted Rahbeks Kones Broders Syster. Jeg Rahbeks Svogers Svigerindes Svigerinde. Yngre Ø. Rahbeks Svigerfaders Kones Datter. o.s.v.
Veed Du gode Christiane at Jomfrue Bierfreund er – død! af Forraadnelsesfeber? Sessing! Stakkels Sessing besørger hendes Jordefærd! Vi er lykkelige høist lykkelige søde Pige! Hvor let kunde vi ogsaa blive høist ulykkelige.
Farvel min inderlig elskede Pige. Send mig snart Svar, og om muligt om Formiddagen thi da er altid vist hjemme.
Farvel min bedste Tøs!

Din A. Øhlenslæger.

d 1. Julii 1800.

[På konvolutten:]
Til
Jomfrue Christiane Heger.