Bakkehussamlingen

Kiere, søde Pige!

Din lille Blyantsseddel har præsset mig Taarene ud af Øinene. Den er saa godlidende, saa harmløs og indeholder dog en velfortient Bebreidelse. Jeg burde kommet til dig alligevel deri har min eiegode Christiane ret og troer du ikke at det ogsaa vilde været min Glæde. Og dog kom jeg ikke; og blev ikke opholdt. Det er en Gaade. Jeg skal forklare dig den. At Frue Korens Ophold i Madam Møllers Huus, tillige opholder og adspreder mig veed du. Men det er en saa inderlig, inderlig god Kone at det var Synd at bebreide hende. Imidlertid skeer det. De giør Beslag paa mig fra Morgen til Aften. Jeg har ikke engang kunnet see ud til Rahbeks i disse gode Frostdage. Frue Koren er et af de blødeste men tillige emfindtligste Gemytter jeg kiender, ved den mindste Forandring troer hun at min hun ikke længer interesserer een og at hendes Ophold er mig til Besvær. Det skal hun ikke troe, men da hun nu har udsat sin Reise saa tvinge baade min Samvittighed og min Sindsrolighed // mig til det meeste af Dagen, i det Mindste at lade som hun ikke var der og at tage ret fat paa min desværre saa tit henlagte Jura. Kiere Christiane, du min fortroligste Veninde derfor har jeg egentlig ikke været hos dig. Jeg var saa usigelig bange for at jeg skulde læse Bebreidelse eller Fortrydelse i dit Ansigt, som du veed er for mig de bittreste Dolkestik. Nu kommer jeg rolig til dig thi nu har jeg skriftet.
Inderlig kiere søde Pige! Kun i dine Arme! kun i dine Arme finder mit Hierte den sande Glæde og den blide, velgiørende Roe.

Din
A Øhlenslæger.

Skriv mig en lille kielen Seddel til om du vil gaae til Bakkehuset med mig i Eftermiddag Kl 4½ (: ak det er sandt saa læser Steffens) i Morgen Eftermiddag paa samme Tid da. Svar mig du søde. Siig hvilken Tid du vil naar det kun ikke er i den Steffenske Tid; thi næst dig er nær jeg ved at holde meest af ham af alle Mennesker paa Jorden.

[På konvolutten:]
Jfr: Christiane Heger