Bakkehussamlingen

[u.d.]

Kiere, gode Christiane!

Hvorfor jeg ikke kan komme til dig idag og hvorfor jeg ikke var hos dig igaar maa jeg sige dig. Det er fordi jeg var paa Bakkehuset i Overgaars, hvor jeg har forkiølet mig, saa jeg er bleven ganske stivhalset. Da Steffens i Aftes holdt sin philosophiske Forelæsning og jeg tabte alt for meget af Sammenhængen ved at opsætte den løb jeg dog derhen, skiønt jeg ikke kom til Ørsted, Doctoren, som ogsaa læste. I Aftes drak jeg mig nu en god Slurk Punsch og dukkede under Dynerne, hvorfor det ogsaa i Dag er bedere, men jeg har dog besluttet for at undgaae al videre Uleilighed baade at blive fra dig og fra Steffens i dag. Imorgen er jeg vist rask igien, og kommer da, min gode Pige, for at takke dig for al den Glæde i Søndags. Troe nu bare ikke at min Forkiølelse er den mindste Smule farlig. Det er een Ubetydelighed, men som jeg troer det er godt at tage i Tide. Du husker nok Romanzen om Elverhøien? Fra den Tid jeg skrev den har jeg stedse været bange for Forkiølelser. Lev vel gode, kiere Pige

og beklag din stivnakkede
Oehlenschläger.

[På konvolutten:]
Til
Frøken Christiane Heger.