Bakkehussamlingen

Paris d 26 Dec
1873

Elskede Moder!

Hjertelig Tak for Dit elskede Brev, og de yndige Roser som, tænk Dig, ankom aldeles friske hertil. De staae endnu idag 3 Dage efter ganske friske i et Glas og udsprede deres deres yndige Duft, det var en yndig Idee af Dig og jeg var saa glad over at faae et saa caracteriserende friskt Minde om Din fiintfølende Natur, og om mit gamle Roma! – og saa tak for det lille Barn som Du sendte mig, gamle kjære Mama saa er Du jo allerede Bedstemoder! Det var en rigtig morsom Idee, kanskee kan jeg om 2 Aar sende Dig, ogsaa en lille Tegning eller Fotografie af en virkelig lille Bebe til Gengjæld, men det maa nu Tiden vise lad os haabe det bedste og haabe at vi hverken faae for mange eller for // faae, men netop det der er nok til at befæste vor Lykke. –
Jeg troer nu sikkert at det vil være til Gavn for mig at gifte mig, thi jeg er virkelig ikke rigtig Menneske. Doctoren sagde igaar aldeles desideret, ” Il faut que je vous marie ou Pacques! Men jeg sagde ham at jeg ikke turde før Mai hvorpaa han sagde, naa ja det er ogsaa godt, men ikke senere hører De! Jeg troer han har Ret, jeg mærker det mere og mere, og jeg troer at jeg baade bliver rask og Lykkelig til Slut. Hvor er det mig en Glæde at Fader har endelig givet sin Tilladelse, det var Læssøe der i et yndigt Brev meddelte mig det. – Jeg haaber Fader skriftlig vil bekræfte det. Jeg har meget alvorligt skrevet et Brev til Læssøe, hvori jeg ganske bestemt udtaler og gjentager min Mening om Fader og om hans Forhold til os, og har ogsaa maattet skrive ham om // Miss Thornley og Knutzen , da han raadede mig fra at dømme i en Sag om Personer jeg ikke kjendte! Jeg troer at Læssøe efter dette mit Brev maae faae et vidst Ilusionsflor bort fra Øinene som han altid bærer naar han seer og taler om Fader, og jeg er overbeviist om at begge mine 2 sidste Breve ville kunne virke til Velsignelse: til Fader skrev jeg ogsaa et varmt og kjærligt Julebrev.
Pingel og Onkel Birk have sendt mig yndige breve, Frederik har skrevet til sine Forældre fra Theheran, han og Agnete er begge ved godt Mod.
Birks sendte Marie en yndig lille Julegave fra Hedeboegnen. Ogsaa fra Spiegelthal fik jeg idag et yndigt Brev, og et til Marie. Han vilde skrive Dig snart til, og sender ogsaa et lettre de recomendation for Frederik til den Tyrk Storvizier i Theheran. Fra min egen Marie og Søstrene fik jeg til Julen en yndig lille Juleæske med yndige Smaating i, og 4 hjertelige rare Breve fra hver især. De lade til at have særdeles travlte og at glæde sig meget til de forestaaende Juledage. Dog gik der en vemodig // heds Caracteer gjennem alle Brevene, man følte at hver især paa sin Maade følte sig ene. Julen for mig var ret behagelig, men dog den kjedeligste tommeste Juul jeg endnu har havt, jeg længtes ogsaa meget efter alle de kjære og især efter Miez og Dig. Jeg haaber at I ret maa have havt en behagelig Juul, en glad Juul. Dog det sidste var vel næsten for meget ønsket under de nuværende Omstændigheder: Hvor er Thorald og Holger! Det er underligt i Julen ei at viide hvor eens nærmeste ere henne. Altsaa kan skee allerede i Rom! Ja jeg frygtede nok at det ei mere var muligt at ændre, kanskee er det ogsaa godt saaledes. Jeg vil jo ei fremtræde som en Autorität, men kun udtale min Mening for Dig som vi jo Gudskelov kunne, og ei heller vil jeg troe at Du har handlet uoverlagt og Samvittighedsløst, men jeg troer at det i ethvert Tilfælde maa være vanskeligt under saadanne Omstændigheder og naar man staaer ganske ene, da

[Brevet er uafsluttet.]

[Langs kanterne]

Dig Din kjærlige Imødekommenhed paa dette Punct er mig rørende. Jeg haaber strax at kunde tilbagesende Dig alle [Pengene?] toute vide!

Skriv mig strax jeg beder Dig om Du kan eller ikke sende. Jeg er i Vinden og vil fra Nytaar betale Maries Pension – Med hjertelig Tak for alt godt er jeg din altid trofaste Søn Harald; læs Albertos Brev, og giv ham det saa, og sig mig om jeg ei har ret. Du har altsaa modtaget Pengene af ham for Cavaluggio! Hvor meget?