Bakkehussamlingen

Skriv herefter til -
Rue de Douai 39
3 Etage

Paris Søndag 1873

Min hjertens Marie!

Jeg var meget træt i Eftermiddag og gik derfor ind og lagde mig lidt paa min lille Feldtseng med den luftige Himmel og hvilede og sov ind, dysset i Søvn af yndige Franske Kjærlighedsviser, spillet paa et Fortepiano af et ungt Par som boe ved Siden af mig, det er en Fransk Maler Dupont og hans unge Kone og 1 lille Bébé; og drømte saa yndigt saa deiligt om Dig og mig selv, om Fremtiden, maatte engang alle disse mine deilige Drømme gaae i Opfyldelse. Du er altid deri den bluefærdige, rene ædle Kvinde, Du elsker mig uendelig, og jeg elsker Dig saa jeg bliver heel vemodig af Kjærlighed, vi ere aldrig endnu gifte, men det er lige paa Grændsen, Du er borte, langt borte, og jeg reiser efter Dig for // at finde Dig og hente Dig. Jeg er atter i din Nærhed, jeg aander den samme Luft som Du. Folk omtale Dig som den kjærlige den ædle og Du hjælper de fattige de trængende overalt lovprises Du og jeg strømmer over af Lyksalighed. – Du søger at undgaae mig, thi Du elsker mig i Hemmelighed. Du elsker min Sjæl min Aand, men Du elsker ei mit Legem. din blufærdighed forbyder dig det. Som en god Aand følger Du efter mig overalt og trøster mig. tilsidst spørger jeg Dig dog og ved en overstrømmende Kjærlighedserklæring overtaler jeg Dig til at dele Livet med mig og vi forenes. Du kan ei tænke Dig Skjønheden i de Drømme, de ere Guddommelige, der er ei andet Udtryk for dem, og naar jeg vaagner vil jeg ei staae op, jeg lukker atter Øinene, og beder Vorherre at lade mig drømme videre, eller drømme ligesaa deiligt igjen. I saadan en yndig Drøm var jeg just da Pigen kom for at tilberede min Middag, og vækkede mig med dit kjære Brev i Haanden. dobbelt lykkelig var jeg, og nu efter at have læst det takker jeg dig og […] mig strax til at svare. Jeg glæder // mig overordentligt over at I have faaet det saa hyggeligt i Eders lille Yndige Værelse. Ja jeg kan vel tænke mig hvor Sofaen frister Dig og lader dig længes. stakkels Knak, jeg har da ingen Sofa, og min Seng er kun 50 Centimeter bred, saa der knap er Plads til mig selv, og saa haard thi den er kun en Tang Matratse, saa tyk x_________________x. Det morer mig nu, jeg sover som en Steen derpaa nu thi jeg er vant dertil, og det skal være meget sundt. Pas nu bare paa den lille Ovn at den ikke oser. jeg havde saadan en lille Ovn men Doctoren har forbudt mig at brænde Cokes og Kul thi der kommer alletider lidt Kuloxyd ud og det er meget skadeligt og jeg havde 2 Dage og Nætter saadan en Hovedpine, saa jeg var ligeved at blive todset, det er nu alt over igjen siden jeg har faaet en hviid Porcelainsovn til at brænde Brænde i. desuden er der den Fordel at Porcelainsovn stadig har en let varme og da jeg skal have en gjennemsnitstemperatur af 12 – 14 Grader er den uundværlig den anden lille blev strax varm og gloende og hedede forfærdelig, men pludselig derefter blev den kold, og hele Værelset koldt saa der ofte var en Forskjel fra 20 – 9[?] Grader. Iaften steger en […] i min Ovn; Du skal nu høre lidt om min Sundhed. Jeg havde en meget daarlig Mave for 2 Uger siden, saa daarlig at Lægen var bange, og sagde det var en […] foraarsaget ved de altfor gjentagne Draaber og at jeg var meget svækket og Sagen var alvorlig. // Tænk at jeg i 2 Dage blev saa mager at Forlovelsesringen aldeles ikke kunde sidde paa Fingeren og jeg saa bleg og elendig ud, jeg følte ingen Smerte, men min Træthed beviste mig at det var alvorligt. Nu er alt overstaaet Gud være lovet, men jeg maa være meget forsigtig. Doctoren – i hvis Cuur jeg vil blive ligetil vi er gifte lover mig om 6 Maaneder at være en Kjæmpe, hvis vil følge ham, og er glad over endelig engang at kunde gjøre fornuftig Cuur som jeg desværre altfor længe har trængt til, men som jeg aldrig har kundet gjort, hindret af Omstændighederne og mit omflakkende Liv. (min gamle sørgelige Vane var ogsaa megen Skyld i min Tilstand, thi den havde hjulpet til at svække mig.) – Gudskelov jeg nu aldeles Herre over den og ryger eiheller mere. Rygning har jeg nu opgivet for evig. – er Du til Fritz. (tilfreds) om 3 Maaneder skal jeg begynde at tage Styrtebade, nu spiser jeg hjemme, meget kraftig Bensteg[?], Riis og Suppe og deslige, lidt men godt, det er lidt dyrere end paa Restaurationerne, men 10 Gange saa godt og kraftigt, og det er en absolut Nødvendighed, desuden maa jeg kun drikke lidt men meget god Viin, det er altsammen Ting som man ei kan faae paa Restaurationerne. O Du veed ei hvor jeg glæder mig til endelig engang at blive helt rask, og det troer jeg jeg bliver, jeg er allerede paa den bedste Vei, og saa glæder jeg mig til at giftes og at Du skal lave Mad til mig simpelt og sundt. Jeg hader Hotelmad og intet er mig kjærere end en tarvelig sund Spiese, som // Beviiis paa at jeg ikke er forvendt vil jeg kun sige Dig, at jeg i 2 Uger har spiist hver Dag 2 Gange om Dagen 1 Talerken Riis og 1 Bensteg[?] – det vilde mange blive kjed af, nu varierer jeg lidt, idag en Høne som Du seer imorgen kanskee Gigot de Mouton saa kanskee en Benfsteg o.s.v. men ud over det gaaer jeg ikke, og alt hvad der hedder fine Retter, og især Hotelmad detesterer jeg, det synes jeg ogsaa at Du maa have mærket at jeg ingen Slikmund er, og frem for alt detesterer at smage og nyde, det eneste jeg er virkelig slikken efter er Østers, naar jeg blot seer Østers bevæge mine Øre sig af Glæde, dem skal jeg ogsaa spise, 1 – 2 Gange on Ugen, har Doctoren ordineret men det kniber jo lidt, thi de ere meget dyre, 2 – 3 Sous Stykket. Som sagt søde elskede Skat det gaaer meget meget bedre, og jeg er overbeviist om at komme mig aldeles, men Du kan troe jeg skal nok sørge dygtig for mig selv. – (indirekte for Dig) og saa bagefter maa Du sørge rigtig for din lille Mand, og fremfor alt være fornuftig, og ei forlange for meget Kysserie, det siger Doctoren er en Betingelse for vort Giftermaal, vi maa holde af hinanden som Søster og Broder og virke for hinanden, men alt hvad der hedder legemlig Kjærlighed maa vi være meget sparsomme med, det forlanger min Natur, og det vil befæste og fordoble vor Lykke, og Du Marie Du skal være Værnet for min aandelige og Legemlige Helbred, // Quinden kan aldeles beherske Manden, og gjøre med ham hvad hun vil, derfor har hun et uendeligt Ansvar paa sig, og den sande trofasthed og Kjærlighed er der at bekjæmpe sine egne og sin Mands Lyster og Luner og være kraftig og standhaftig – Det troer jeg om Dig kjære Sjæl, og det maa Du love mig at gjøre saa vidt dine Evner formaae.
Jeg har ogsaa idag faaet Brev fra Moder. Hun har det jo Gudsketak rigtig godt, og er stadig endnu i Rocco de Papa, arbeidende med Iver og stadige heldige Resultater. hun venter med Længsel Breve til sin Fødselsdag. – Du skriver det er den 3die i denne Maaned, hvordanne da, jeg troede kun den 2den. Thoralds og Moders, hvilke flere er der da? Adolph er jeg vred paa, han kunde godt svare mig paa mit Brev, og jeg skriver ei før han svarer, det er urigtigt af ham, jeg har alt for stor Correspondance til at kunde skrive til Dem der ikke svare. Jeg har siden jeg kom til Paris skrevet 42 Breve! her har Du Listen
Albertto 1
Druedal 1
Beck 1
Birch 1
Blædel 2
Conradsen 1
De Jong 1
Fader 2
Frederikke 3
Halleyer 1
Holger 1
Hoskjær 1
Knuth 1
Louise 1
Marie 7
Moder 7
Mynster 1
Osborne 1
Roderstamos 1
Spiegelthal 1
Sofie 1
Tante Line 1
Thorald 1
Præsten i Athen 1
Simonsen 1
Pingel 1
Den kan Du vise Frederikke og Søstrene, og bede Dem see at De ei maa være forundrede naar jeg saa sjældent skriver, – jeg har desuden mange flere Breve som jeg endnu maa skrive, og Du maa derfor ei undre Dig naar jeg priccipmæssigt ei skriver til dem der ei regelmæssigt svare. – Jeg arbeider meget flittig jeg har allerede anlagt 4 smaae og 1 stort Billede, jeg skal nu see at arbeide godt, og vil endda stræbe efter Medaillen paa Udstillingen her, dog det er vel kanskee Indbildskhed. – Moder skriver til mig Du er jo ei sikker paa om Du overhovedet giftes til Foraaret – Herpaa søde Engel svarer jeg dog næsten afgjordt Jo jeg er, saa vidt nogen kan være det, komme hvad nu komme vil, nu slaar jeg en Streg over alt, og // hvis jeg ellers lever og ei er meget syg! (som jeg langtfra troer,) saa skal Bryluppet staae, selv om min egen kjære Mama skulde have Skrupler derved, men saadan med evig Forlovelse og evig snakken skal det ei gaae jeg fortæres af Længsel, nu har jeg dog ventet længe jeg troer ikke at nogen skal kunne sige at det er overilet ellers frygter jeg at Brudeparret kunde komme til at see saaledes ud. //
Moder frygter for din Sundhed, hun mener dit Kredsløb er ikke i Orden. Din Papa led af […] siger hun, det beviser at Dit Kredsløb ei heller kan være i Orden naar man segner[?] Det er nu din Pligt at Du aldeles nøiagtig siger mig hvorledes Du har det, selv om Du maa opgive en Lectie derved, vort Giftermaal er en for alvorlig Ting til at man tør negligere noget Jeg maa tale med min Doctor her om Dig. kanskee var det bedst Du kom her i Paris i en Pension! (Dog jeg ønsker det helst ikke.) Jeg ønskte helst at gifte strax. Jeg har moret mig rigtigt over Dit Brev, men Skam skulde Du have fordi Du har aabnet Brevet til Frederikke, hvor kunde Du det, naa men med det andet Brev er Du vidst gaaet grusomt i Vandet, jeg saa det i Tanken. Du faaer Brevet, Du leer idet Du læser bagpaa til Frederikke, og troer at jeg af gammel Vane er kommen til at skrive din Adresse istedenfor Frederikkes, men ha! Ha! Det er kun for bagefter at kunne lee af dig fordi du har narret Dig. Saa seer Mimi Brevet. Ho! Ho! Tænker hun, det varmer jeg strax, ogsaa – Hu! Saa forsvinder det skrevne, og alt bliver sort, kun de 2 Svøvelsebørn blive kanske tilbage og lee af Mama – stakkels Mutz. Nu har jeg triumpferet. det var blot for at vise dig hvor udspeculeret jeg kan være. Ha! Ha! men nu skal Du faae Lov til at være i Fred, og jeg beder kjønt om Forladelse og lægger mig atter til Roe der hvor jeg hører hen, jeg har det jo egentlig saa godt der, det er kun sommetider at Hestene løber løbsk ved Du nok. Nu skal jeg atter være god. Hils Frederikke paa det kjærligste Tak hende for ydet Tjeneste – Ja det er rigtignok en mærkelig Idee med kakkelovnsrør igjennem Klædeskabet, det synes jeg for resten ei om det tyder paa daarlige Venner i Pensionen det har sandsynligviis Fru Avocat ladet gjøre for at de unge Piger kunne skjule Deres elskede derinde naar nogen kom, og da hun er saa god har hun ei vildet have han skulde […] hvis Du kjære Frederikke skulle mærke at Marie modtager Besøg, og at nogen rører sig i Klædeskabet, saa beder jeg dig lukke det godt af, og saa fyre i, saa at vedkommende kan faae det rigtig varmt: – Det er dog ogsaa den omvendte Verden. i Paris under Komunen gik alle Klædeskabe Komoder Stole osv (af mangel paa Brænde) gjennem Kakkelovnsrøret, og i Schweiz gaaer Kakkelovnsrøret gjennem Klædeskabet. – Hvert Land sin Skik vi skal dog huske og faae det indført paa Scenen hjemme naar de give Vilhelm Tell. Søde Miiz. Du har endnu ei skrevet hvad Du ønsker til Juul og jeg er meget vred derover; Overanstræng dig endelig ikke og skriv ei alletider om Aftenen søde Pige. Ja Du har Ret, Tiden løber forfærdelig hurtigt man veed næsten ei om man kan blive færdig i de 6 Maaneder – nu Tænk kun 5½ – her det løber raskt. – …..

[Langs kanten:] Juleaften skal jeg til Hansens – journalist. Jeg maa altsaa ikke tegne vort Porcelainstøi – Ha Ha! – Mimi fnysende[?] vred. Her har det ogsaa allerede begyndt at fryse. – men det er morsomt, blot vær forsigtig. Nu lev vel Gud signe og bevare dig i Evighed – Amen og din evig trofaste Broder og elskede Harald

[Langs kanten:] Ja hvor er vi om 1 Aar. Gud give at vi ere sammen. ja sammen maa vi være hvor det end er. Jeg skal nok tegne Dig en lille Tegning hvad er det jeg ikke maae tegne. Ha! Ha! Det er jo en indirecte Opfordring til at tegne – Ha! Ha! Det er […]

[Langs kanten:] skyld, saa skal jeg nok […] paa […] Raad denne […] dig hvordan; Ha! Ha! Og Du ja Du bliver [……]

[Langs kanten:] Du er dog en moersom Knak med dine […] Du veed ei hvor jeg elsker dig naar Du er saa morsom, altsaa det morer dig naar de øve deres Lunger. Ha! Ha! Jeg troer i Længden vil det ret kjede mig med

[Langs kanten:] Nu min kjære Pige det er jo sørgeligt med de 2 elskende der have taget sig af Dage paa den Maade; dog maa sige at jeg ret forstaaer det. Frk Jaceats Dom er naturligvis ei upartisk. Jeg er hvis paa at alle Børnene i Pensionen have ord […]

[Langs kanten:] Det er min gamle […] Cousine en ung Pige paa 16 – 17 Aar der laver Middag til mig, det er jeg stolt af veed Du. Du kan ogsaa være det, thi det vil sige meget i Paris naar man betroer een ung Pige det skeer aldrig i Paris men jeg er meget agtet og beundret her

[Langs kanten:] Jeg roser din Standhaftighed at Du ei læste Frederikkes Brev, hvis det er sandt din lille Skjælm.